Marcipan & cyanid
638. Vi påtvinger gerne planter
Vores mening om æstetik;
Skærer dem ned og klipper til
Med vold og redskabsteknik.
639. Her står så dagens offer:
En hæk af laurbærkirsebær;
Denne have- og floraforarmer,
Der står danskerne så nær.
640. Men ok, en hæk i lige linjer,
Stedsegrøn, med strunk symmetri:
Det er den antropogene hjernes
Begreb om naturlig harmoni.
641. Jeg ta’r fat og svinger sværdet.
Blade hakkes og kviste kappes.
Hækkens eksklusive bladfigurer
Flås, falder og ødelægges.
642. Pludselig midt i myrderiet:
En duft, et sødligt minde,
Spiseligt og barndomsbundet.
Jeg forundres, holder inde.
643. Billeder flakser i mit hoved:
Smågrise svæver rundt i luften.
Jeg snuser ind, jo, det er rigtigt:
Toms marcipanbrød er duften.
644. Mandler! Så véd jeg noget straks:
At arten laurbærkirsebær
Er i slægt, har stof tilfælles,
Med prunus dulci, mandeltrær.
645. Stoffet findes i arter af kirsebær
Amygdalin blev det kaldt i sin tid,
Hvilket betyder mandel på græsk.
Det er en cyanogen glykosid.
646. Findes i kerner fra bitre mandler,
Abrikoser, ferskner, blommer,
I blade fra laurbærkirsebær,
Og er derfra mandelduften kommer.
647. Amygdalin udskiller ved indtagelse
Det berømte giftstof cyanid.
Hækkens aromatiske advarsel:
Ieg har hér et pest- og homicid.
648. Marcipanduften er træets forsvar:
Tag min frugt, men æd ikke mine frø:
Du forgiftes, brækkes og svækkes,
Ieg ser dig hellere end gerne dø.
649. Jeg klipper færdig, lægger saksen.
Måske vi kan enes i mindelighed:
Jeg klipper aldrig før dine bær er spist:
Værn om dit afkom, og stå i fred.
Et digitalt digtværk i real-time