901. Opgravet jord fra klosterhaven, Grønsvær, sand og rullesten, Dynget op på gammel plæne, En billebanke, en halvmånevold, Et insektførende solslikkested Men nye arter og situationer, Hver gang, jeg nærmer mig; Vænner øjet til mylderet Af blade, blomster og skygger, Tilpasser blikket nye bevægelser Andre størrelsesforhold, Abstraherer fra det grønne, Der fylder alle øjne ud, Tilvænner mig uvante konturer For menneskets hjernebunke.
902. Dér, et husblas vingepar Hænger fra en stilk Med tjæresorte firkanter, Indfarvede ribbede felter, På tværs af vingefladen. En brungul, segmenteret Bagkrop som en mini libel. Et pust, et drej, et glimt, En flue i flygtig profil: Skorpionfluen er landet.
903. Et langt, lodret næb, En dråbeformet mund Hænger ned i spidsen. Et sagndyr fra en klode Vi ikke kender til. Her gælder ingen regler: Skorpionfluen ligner En flue med gasmaske på Fra hybride skyttegrave.
904. En ådselæder, der fortærer De faldne fluelig; Hanner bringer billelunser Som friergave til hunner. En klosaks på hans halespids Klemmer parret sammen, Når og hvis hun giver lov.
905. Hannen stjæler bytte Fra edderkoppespind Med livet som indsats Og eget sprøjtemiddel, Der opløser trådene I en forsvarsring Mod rasende arachnider.
906. Et minut og hun er væk; Et insektkimære Af krop og fantasi. Et fabeldyr fra fotos, Som ved kosmisk lykketræf Stod frem et split sekund, På klodens eneste busk, hvor jeg, tilsmilet, så med. Jeg sætter stolt fluens navn På slægtstavlen og brevkassen, Et vindue ud mod vejen: Skorpionfluen har bolig her.
Nyt i Index Titusind: Billebanke • 901; Skorpionflue • 902; Mund• 903; Ådselæder • 904; Sprøjtemiddel • 905; Kimære • 906.
