Sorg 774. Der er sorg i dette landskab Overalt jeg træder forbi, Passerer igennem, kigger ud. 775. Mark, skel, grøft og vej, Kvadratiseret og rettet ud, Til vendediameter og skær. 776. Landet er lavet til maskiner: Logistikmaskiner og agromaskiner, Kørselsmaskiner og gravemaskiner. 777. Der er kun lidt at glæde foden; Terræn, bugtning og bløde stier, Skovbund, klippegrund og bæk. 778. Landskabet er lydforarmet; Blæsten hvisler, råger skratter I det streglige, rydelige land. 779. Der er sorg i dette landskab, Der har mistet sine symboler: Skove, storke, heder og moser. 780. Som symbol står kysterne tilbage, Med turistbyer og badeland; Kulisser for fedtemøg og fiskedød. 781. Agrobygninger i rå rektangler; Glatte, rudeløse, skyldbevidste, Uvist om de vil skjules eller ses. 782. Oplandet ryddes, landet jævnes; Megabutikker kræver at blive set På gule, karseklippede plæner. 783. Tarvelig arkitektur og materialer; Kun lidt at bevare eller mindes, Hurtigt, billigt og grimt. 784. Der er skyld og skamløshed Over det landskab, vi lever i; Vold mod dyr og megakonsum. 785. Landskabet evner knapt at glæde, Eller få os til at høre hjemme. Et agrolandskab enden nær.