Poetikon

Almen overdådighed - Den almene overdådighed betegner de bedst opnåelige livsbetingelser for det størst mulige antal arter på et givet sted. Begrebet udtrykker en ideal tilstand i et større, sammenhængende økosystem.  Tilstanden forudsætter, at ingen enkelt art kan dominere et økosystem og at alle arter har fordel af de givne betingelser. Den almene overdådighed udtrykker et bærende princip for naturens rettigheder.  Begrebet optræder første gang i Vedtægter for Haveforeningen Jærnen, tekst nr. 113. Begrebet er beslægtet med ideen om almen overflødighed, fremsat af Rasmus Ejrnæs (se Manifest for livsrettigheder, Ny Jord  nr. 5, 2020). Sidstnævnte begreb er tæt knyttet til et biologisk syn på evolutionære processers vilkårlighed.

Antropogens - Den menneskelige form for intelligens. I sit banebrydende værk om taxonomi, Systema Naturae (1758-70), skrev Carl von Linné om homo sapiens blot: "Kend dig selv". Yep. Ordet antropogens bruges som en understregning af, at alt levende er i besiddelse af intelligens, og at mennesket selvopfattelser kun er en af disse former for bevidst liv. I bloggen optræder derfor også  begreberne vegens og animagens om henholdsvis plante- og dyreintelligens.

Araknometri - Form og mønster i et edderkoppespind, forstået som en figur, der udtrykker edderkoppens idé om sin omverden (umwelt) i et dynamisk og bevidst forhold til stedets udforming og betingelser (morfologi).  Araknometrien beskriver edderkoppespind og lignende fangstmetoder hos edderkopper, som værker, der udtrykker samspil mellem individuelle evner og genetisk erfaring. Araknometri kan sammenlignes med menneskers kunstneriske eller funktionelle brug af geometriske former.

Arkevegalier / -ia - Vegalier som de optræder i den menneskelige bevidstheds grundbilleder- og begreber i f.eks. lys, liv, vilje, vækst, føde, formering, frygt, tryghed, fred, død, etc.

Biopati - Bruges som begreb for afvisning af den naturlige verden og dens liv. Afvisning er her et kontinuum fra ækling ved syn af edderkopper til udryddelse af  storken, slagtning af tunfisk til spredning af sprøjtegifte. Biopati er alle handlinger og forestillinger, der fornægter andet livs ret til at eksistere. Biopati danner i bloggen modsætningspar til begrebet biofili i beskrivelsen af antropogensen. Et etisk argument vil indvende, at vi som mennesker er nødsaget til at udrydde visse former for liv for at beskytte os selv. Se hertil opslaget naturens ret til at eksistere.

Dér, dér - Henviser til elementer af en urtid, der er fælles for alle levende væsener. Dér, dér er tilstede i arvemassen og kan opleves som urgammel oprindelse eller i form af arkevegalier, men er for det meste uerkendt. Hos mennesker kan dér, dér opleves som en forhøjet (eksistentiel) opmærksomhed omkring naturlige processer og fænomener og i en fornemmelse af samhørighed med andre livsformer. Elementer af dér, dér er derfor en nødvendig forudsætning for enhver samtale på tværs af artsskel. Andre stimuli kan fremkalde oplevelsen af dér, dér, eksempelvis stofskifte, vejrtrækning, fødesøgning, farveopfattelse og visse sanselige indtryk af betydning for fornemmelsen af selvet, især berøring og lugt.

Empiri - Empiri er et veletableret begreb og betegner som regel den viden, der kan erfares ved observation og eksperiment. Dette svarer  til de fleste menneskers møde med og forståelse af deres omverden og dens liv.  Vi erfarer (bedst - mest) gennem vores sanser. Brugen af begrebet er ikke ment som en udelukkelse af andre former for erfaring og erkendelse; f.eks. matematik, filosofi eller vidneskabsteori.   Centralt i bloggen er begrebet om kropsliggjort erfaring af omverden. Vores sanser og bevidsthed lader sig ikke adskille fra vores fysiske eksistens, lige så lidt som vores liv gør det. Vores sanser er formet af og til vores fysiske eksistens. Det er vores styrke som art, og vores begrænsning i forhold til andre arter. Vi kan kun sanse - og erfare - vores egen verden. Vi erfarer omverden med vores sanser og anser for sandt det, vi kan berøre. Se hertil et lille digt sandhed.   Empiri indgår som en af de tolv nøglebegreber til beskrivelse af antropogensen, og danner modsætningspar med begrebet vacui.

Farina - Pollen; fra italiensk: pulver, mel.

Gengrotid / gengrocæn - Geologisk periode ca. + 1 - 5 mio. år efter afslutningen af antropocæne periode og seneste masseudryddelse, se Slamtid, lille.

Idiofani - Idiofani er mødet med sig selv til udelukkelse af andre former for liv. Idiofani er en nødvendig del af processen at vokse op (individuation i Jungs betydning), men som vedvarende tilstand vil idiofanien spærre for personens oplevelse og møde med andre former for liv. I sit ekstreme udtryk er idiofani det samme som psykopati. Idiofani er afledt at ordet epifani, dvs. åbenbaringen. Idiofani bruges på TTT-bloggen som modsætningen til symfani, se dette. Idiofanien er en a fbloggens  tolv nøglebegreber til beskrivelse af antropogens, den menneskelige form for intelligens.

Ieg - Fællespronomen for ikke-menneskelige fortællere blandt de titusind ting. Ieg'et er ikke begrænset til organisk liv, men kan også udtrykke abiotiske fænomener, f.eks søer, klipper, m.fl. Nært beslægtet med pronomet ve, der er planters fortæller-identitiet. Se i øvrigt digtet Ieg.

Ig - Den inkarnerede stemme for den omgivende verden og dennes påvirkning af et individ, herunder hvordan omverdenen opleves af dette individ. Ig udtrykker den naturlige verdens selvhed, som et levende og agerende væsen. Ig er lejlighedsvis fortæller i bloggen og omtaler sig selv som  den biologiske evighed. Hermed antydes, at Ig er alt biologiske livs mulighed og vilkår.

Jærnen - Jærnen er et begreb for de uendelige biologiske og abiotiske processer, hvor land og hav mødes. Ordet betegnede oprindeligt en kant og siden en strandvold af flintsten, som mennesker på Stevns høstede gennem generationer.

Ken - Planters pårørende og andre slægtsforhold, udvidet familiekreds og nærtstående arter. Bruges også om en mangfoldighed af køn inden for samme art. Sammenlign engelsk kin = slægt; hollandsk kunna = køn; oldn. kenna= at kende; oldn. kyn = køn; skotsk/nordengelsk ken = kende.

Kenning, kenningsnavn - Kenning: En særlig og gensidig harmløs relation på tværs af artsskel, bekræftet ved gentagne træf. Kenningsnavn: Familiært kaldenavn på tværs af artsskel, husdyr undtaget. Sidstnævnte er omfattet af kategorien kælenavn. Kenningsnavne har en vigtig funktion i menneskers relationer til andre livsformer i naturen. Der gælder ingen konventioner for kenningsnavne andet end, at de laves for at knytte emotionelle bånd fra menneske til et vildt subjekt. Kenningsnavne vil normalt beskytte den navngivne livsform mod at blive slået ihjel eller på anden vis destrueret af mennesker. Hvor subjektet allerede er dødt, beskyttes minder og andre spor af afdøde..  Berømte eksempler på kenningsnavne er "Lucy" om fossile rester af en Australopithecus afarensis af hunkøn og "General Sherman" om et mammuttræ i Californien.

Krudturt - Krudturt - er betegnelsen for det, der i menneskeverden kaldes ukrudt. Ordet udtrykker en anerkendelse af den ofte eksplosive vokseevne, som disse planter kan opvise. Ordet ukrudt er udtryk for et antropcentrisk syn på planter, der vokser det "forkerte" sted, det "forkerte" tidspunkt. Ukrudt optræder uden undtagelse i ruderater, dvs. på jord, der er forstyrret af menneskelig aktivitet og hvor den naturlige flora/fauna er ude af balance.  Invasive arter er et særtilfælde af krudturter, som i øvrigt botanisk og naturhistorisk kan være meget svære at bestemme (er de indbragte, indslæbte, invandrere, forvildede, osv ?) Ordet krudturt blev først anvendt i teksten Liff - blandet kor af plantestemmer ... fra 2021 ; se afsnittet Krudturt.  En fin og oplysende ukrudtshistorie er bogen Weeds af den engelske forfatter og botaniker Richard Mabey.

Liff - Planters eksistens, svarende til ‘liv’ og ‘leve’ hos dyr.

Limber - Navneord, kun i flertal; plantedele, svarende til lemmer hos dyr.

LUCA - Last Universal Common Ancestor, dvs. alle levende organismers fælles ophav  Antages at have været en encellet arkæisk organisme eller protobakterie. Optræder i bloggen med pronomenet V.

Naturens ret til at eksistere - Om naturens ret til at eksistere, se hertil mit forslag til  Lov om mellemartslig retfærdighed og andetsteds om naturrettigheder. Denne ret  skal beskytte alt levende liv mod uoprettelig skade og udslettelse. Det er derfor ikke det enkelte individ, der er beskyttet, men artens mulighed for en naturlig udfoldelse, der skal bevares som et mål i sig selv. Mit forslag til grundlovsbestemmelse om naturens ret til at eksistere bør forstås som retten til beskyttelsen af  alle arters  genetisk integritet under hensynet til kommende generationer.

Naturens rettigheder (Lov) - En voksende juridisk disciplin og retsaktivisme, der søger at udtrykke naturens ret til at eksistere ved lov og gennem sagsanlæg.  Se herom mine indlæg på www.gylle.dk:  Naturens rettigheder bør skrives ind i grundloven, bragt 24.7.2022; Naturens rettigheder bør sikres i ny naturlov, bragt 7.2. 2023;  Endvidere et fuldt udkast til en ny naturlov med bemærkninger (dette er reelt forslag og kan uden videre behandlines af Folketinget, hvis der var nogen der ville det: Forslag til ny naturlov , bragt den 28.2.2023. Et eksempel på naturrettigheder i praksis omtales i "Señor Strandsø", bragt den 22.11.2022. Endelig kan nævnes mit essay om emnet, der blev bragt i Magasinet Atlas under titlen Meningsfuld dialog med tulipaner,  25.11.2022.  Se også tekster i  bloggen under emnet Lov.

Plurabelle - Planters skønhed og mangfoldighed. Hos planter er plurabelle evnen til uendeligt at skabe nye arter. Hos mennesker opleves plurabelle som forførelse og til tider narkotisk eufori. Etymologi: Anna Livia Plurabelle er den kvindelige og evigt fremadflydende hovedfigur i James Joyce’s roman Finnegan’s Wake (1937) og formodentlig en personificering af floden Liffey, der løber gennem Dublin.

Selvhed - En plantes egenskab at være til, svarende til individ eller personlighed. Selvhed kan opfattes som et organisk eller ontologisk fænomen med én eller flere af de af mennesker selvtilskrevne attributter, f.eks. intelligens, vilje, handleevne osv.

Simili non grata (SNG) - Simili non grata betegner en metafor, der søger at beskrive et naturfænomen ved hjælp af en menneskefrembragt, og derfor død, ting.  SNG er et særdeles udbredt i menneskeskabt kommunikation, og bruges i flæng om næsten enhver form for naturligt væsen eller fænomen. De titusind tings blog tilstræber ikke at bruge metaforer, der indeholder menneskeskabte ting fordi de anses som dovne, antropocentriske eller misvisende (vælg selv). Men adskillige digte giver alligevel op og anvender SNG, når det tjener til reel visualisering eller levendegørelse af et fænomen eller situation . Digtene gør tit selv opmærksom på, eller protesterer, når en SNG indgår i teksten. Se mere om brug af metaforer i f.eks. Om brug af metaforer,  Om brug af metaforer i digtet om hasselblomsten,  Fefølehorn  eller Pæreskud ( se foto).

Skein - Epidermis; de yderste cellelag hos karplanter og mosser.

Slamtid, lille - Geologisk tidsalder, der danner overgangen mellem den holocæne (antropocæne) og den gengrocæne epoke, ca. 0 - + 1 mio. år efter seneste masseudryddelse (singular event).

Stillehed - Tilstand af opmærksomhed og ro som forudsætning for gensidig anerkendelse og forståelse mellem medlemmer af forskellige livsformer, f.eks. planteriget, dyreriget og mosriget; til forskel fra stilhed. Jvf. eng. stillness

Symfani - En af antropogensens vigtigste kvaliteter. Symfani betegner mødet med "det andet", dvs. med et andet form for liv. Symfanien er den pludselige oplevelse eller indsigt at dette" andet" er levende og nærværende og i besiddelse af intelligens. Ordet er nært beslægtet med epifanien, dvs, åbenbaringen, der har både religiøs og profan anvendelse. Etymologisk betyder epifani "at vise" - oldgr. phanein = vise. Jeg har ønsket et ord, der også bærer betydningen, at opleve en samhørighed i mødet med det andet: derfor sym-fani. Om begerebets anvendelse, se digtene og diagrammerne om antropogens på TTT-bloggen, f.eks. Om antropogens. Som et eksempel på symfani, se Symfani med aftensværmer eller Bøgebuk. Flere digte på TTT bloggen er rubriceret som epifanier. De er alle af samme format og omhandler en pludselig ståen ansigt til ansigt med et naturfænomen. Se f.eks. Et sekund, en morgen eller Monsun, en sommer. Begrebet symfani danner modsætningspar med  Idiofani; se opslaget her i poetikon.

V - Personligt stedord for den fælles afstamning til planter og dyr, se LUCA. Bruges også som samlebetegnelse for alle V’s efterkommere af planter og alger, dvs. for alt autotroft liv. Karplanter er en underorden af V og optræder  med det selvstændige stedord “ve”.

Vacui - Vacui er et begreb for fraværet af viden om andre former for liv. Det udtrykker verdens tomhed når vi ikke som art er i stand til at erkende eller tillægge andre  former for liv betydning. Begrebet indgår som et af bloggens tolv nøglebegreber for antropogensen, den menneskelige intelligens. Vacui danner modsætningspar med empiri.

Væren - Ethvert naturligt eksisterende væsen, f.eks. dyr, planter, sten, søer, floder, vind, mv.

Ve / vos - Oprindeligt et vegetalt stedord, der optræder som stemmer for planter, forstået som autotrofe organismer, der kan fotosyntetisere. Svarer til menneskers ‘vi’, se denne. Stedordet ‘vos’ bruges i samme betydning som ‘os’ blandt mennesker. I Danmarks Naturlove bruges det personlige stedord ve om alle ikke-menneskelige væsner. De svarer stadig til vi blandt mennesker. Se herom digtet Ve er en hvem og eksempelvis Se  til eksempel Lov om den almene overdådighed. Digtet  Den foreslår brugen brug af De/Dem som tiltaleform for ikke-menneskelige væsner med den begrundelse, at de er "ledige" på det dansk og har dyb rodfæstet mening i sproget, i modsætning til vanskeligheden ved at opnå accept og mening i en ny-opfunden personlig tiltaleform.

Vega - Det hunkønnede planteprincip.

Vegabilis - Planters evne til at tiltrække andre levende væsener, især bestøvere.

Vegabilis mirabilis - Et planteunder.