Kategori: Sti, spor

Aftensol over Kullaberg

Sporet i nord – dag 1

Klik for at forstørre billedet

Aftensol over Kullaberg
Sporet i nord - dag 1

1491.   Så går jeg på Kullabergs stier igen:
        Fødderne kender stedet, fyrreduften,
        Nåletræsmuld, rødder, eng og overdrev,
        På stier, hvor kroppe og klipper 
        Støder sammen, mødes igen, og
        Minder skyder frem blandt mine tæer.

1492.   Mit første foto til udforskning af ting:
        En kokasse gennemgravet af biller;
        Mølle by: træhuse, hav, natur forenet;
        De klipper vi klatrede på under fyret,
        Teltslagning i skoven i ly af natten;
        Menneskeår siden, jeg husker alt.

1493.   Sporet i nord begynder her
        På Kullabergs smalle klippestier
        På udforskning af nordiske ting
        Blandt slægtsled efter slægtsled
        Af indvandrere og indslæbere
        Fra folkevandringer før og nu.

1494.   De første nye planter viser sig:
        Den kønne strandlimurt vokser her,
        Brune honningkrukker på strå,
        Spæde, hvide kronblade fliger ud
        Bredvid flade tuer af bidende stenurt,
        Lyse gule stjerneblomster og skud.

1495.   I aften funkler solen over Skagerak
        Danskerkysten blot en bræmme
        På en glitrende havskilt horisont.
        Sveden drypper, fødder finder vej,
        Landet lever, uberørt, og jeg,
        Gennemlyst, ånder med.

Nyt i Index Titusind:
Klippe • 1491; Kokasse • 1492; Nord • 1493; Strandlimurt • 1494; Bidende stenurt • 1494; Gennemlyst • 1495.

I gengroede skove

Sporet i nord – dag 2

I gengroede skove
Sporet i nord - dag 2

1496.  En dagsvandring ved Hyssna
       Viser at fødder er lavet
       Til smalle, knoldede stier;
       Ben, bækken, kropsbalance
       Bærer os frem i vandretrang;
       Sådan skabtes vi på urtids heder,
       Sådan bevægede vi os ud 
       Fra klippehuler og dybe skove.

1497.  Skove, i dag kun skygger tilbage
       Fra plantagedrift og skovmaskiner;
       Sverige har mistet sin urskov.
       Tilbage står fældningsfelter
       Som dem Vi vandrer gennem;
       Ungskov, tyve til fyrre år højst,
       Alt har samme alder, intet råd,
       En fattig  kronodiversitet.

1498.  Nåletræsplantager af rødgran,
       Overalt fugtig bund, blød af væde,
       Mosser, mosser, mosser
       Dækker skovbund og stubbe
       Der står memento mori
       Fra sidste totalhugst her.

1499.  Jeg lægger en håndfuld hankogler
       Fra rødgranen frem på mosset,
       Tager et foto, for se bare
       Den grokraft overalt vi går,
       Ungtræer skyder op, smukke lys
       Af skovfyr, rødgran og klippefyr,
       Årgamle rønnetræer, små bævreasp
       Blandt rødel, eg og askespirer,
       Et dusin for hvert skridt vi tar;
       Skoven gengror sig selv,
       Rejser sig og vandrer mod nord.

1500.  Vi følger hundredårige stendiger,
       Går langs elve, krydser skoveng,
       Vi søger terrænet, finder landet,
       Går forbi gårde i falurødt
       Nye træhuse, forstadskvarterer
       Med robotklippede plæner,
       Gamle lader og hestefolde,
       Langs klukkende vandløb
       Med væld af hjortetrøst.

1501.  Og dér, det smukkeste syn,
       Et flyvende par insekter i flirt
       Fløjlssorte vinger, metalblå krop,
       Fem seks centimeter lange
       For første gang har jeg set
       Blåbåndet pragtvandnymfe i live.

1502.  Efter mindst to svenske mil
       Når vi tilbage til lejrpladsen 
       Med håb og vækst i kroppen,
       Værkende, frisatte og våde.

Nyt i Index Titusind:
Klippehuler • 1496; Urskov • 1497; Kronodiversitet • 1497; Rødgran • 1498; Rønnetræ • 1499; Gengroning • 1499; Vandløb • 1500; Blåbåndet pragtvandnymfe • 1501; Håb • 1502.

Hvalen fra Tanum

Sporet i nord – dag 3

Hvalen fra Tanum
Sporet i nord - dag 3

1503.  I skoven oven Tanum sletten
       Over hvide, nøgne klippeflader
       Skåret og skuret af bræ og is
       Vandrer vi i oldgammelt land;
       Her er Sveriges helleristninger
       Spredt ud over fjeldets sten
       Vendt ud mod urtidens hav
       Og fjorden, der lå her dengang,

1504.  Figurer der granskes og tolkes 
       I hver tidsalders selvforståelse,
       Også min, også jeg, og dog,
       For her er er er urtidskunst
       Fra en ristende visionær poet,
       Hvor ingen formidling behøves:

1505.  Et sted på klippefladen
       Finder jeg en lille hvalfigur,
       Set, følt, genfortalt til mig:
       Natur og kultur forenet
       Fra en tid, hvor man næppe
       Har haft behov for at skelne.

1506.  En mesterlig oldtidskunstner
       Med sofistikeret sans for form
       Med følelse for levende figurer og,
       Er jeg sikker på, med ægte fryd,
       Har gengivet hvalen dens væsen.

1507.  Nu, tretusind år senere
       Viser han mig hvalen igen
       Ude i fjorden, hvor han kom,
       Hvor vi sammen så ham blæse,
       Hvor vi tog hans sjæl til os,
       Og forbinder mig, uden filter,
       Til sit indre blik for poesi
       For ærefrygt og harmoni.

Nyt i Index Titusind:
Bræ • 1503; Urtidskunst • 1504; Natur og kultur • 1505; Hval • 1506; Harmoni • 1507.

Klodeskorpe

Sporet i nord – dag 4

Klodeskorpe
Sporet i nord - dag 4

1508.  En kort opklatring
       Over rundsleben klippe,
       Glat, nøgen og furet,
       Urgammel klodeskorpe,
       Nordsøblæst i håret,
       Den kolde aftensol,
       Millioner bølgekamme.

1509.  På vej ned igen,
       En klynge vilde orkideer
       I fuldt hvidpink flor,
       Smalle sortplettede blade
       Skærmet af blåbærkrat.

1510.  Længere fremme en spinkel urt,
       Kun to blomster, jeg tøver,
       Plukker den ene, ubekvem,
       Til artsbestemmelse i læ:
       En mælkeurt, lys rosa
       Trevinget blomst, åbnet
       En centimeter spids til spids,
       Vokser ud på stænglen,
       Indtil den svækkes, luder,
       Mens nye skud stikker op
       Fra plantens top.

1511.  Jeg elsker mine stier,
       Følger mine fødder,
       I dag har jeg mødt
       To nye duelige planter
       Og mærket planeten
       Med mine tæer.

Nyt i Index Titusind:
Klodeskorpe • 1508; Orkidé • 1509; Mælkeurt • 1510; Planet • 1511.

Sjagger

Sporet i nord – dag 5

Sjagger
Sporet i nord - dag 5

1512.  Jeg sover under åben himmel;
       Birketræer suser, brisen svaler,
       En sø indrammet af træer,
       Insekter sværmer som røg;
       Skjult i løvet og ude på plænen
       Hakker en sjagger sit kald:
       Tjak, tjak, tjak igen og igen;
       Kold vågner jeg af babydrømme.

1513.  På Akershus fæstning ved porten
       Hvor de vilde blomster gror
       Fanger en sjagger en orm
       Få skridt fra hvor jeg står;
       Pligt mod yngel trumfer frygt;
       Hun hiver, hakker, fanger,
       Trækker ormen frem af græsset
       Fodrer sin unge, som følger jagten,
       Udvokset, hoppende bag sin mor,
       Skrigende, tiggende om mad
       Under næsen på en præsident.

Nyt i Index Titusind:
Birk • 1512; Sjagger • 15012; Orm • 1513; Tiggeri • 1513.

Mennesker i hig

Sporet i nord – dag 6

Mennesker i hig
Sporet i Nord - dag 6

1514.  Her er vi alle mennesker;
       En oplevelsesprotokollerende,
       Monumentstiltrukket, selvoplevende,
       Tidstællende, selfiestræbende,
       Bjergindtagende, naturindlevende,
       Sprog- og aldersdivergerende, 
       Kropsskulpturerende, klippespringende,
       Sværvægtig, tyndsålet, pustende,
       Muskelkraftudfoldende, beslutsomt
       Opadstræbende menneskehed.

1515.  På bjergplateauet, navngivet sikkert
       I andægtighed eller besværgelsesmani,
       Samles vi i en videofilmende,
       Solbadende, hvilende, panorerende,
       Måbende, mediterende, droneførende,
       Fjeldopsøgende, sjælevandrende
       Selvopfyldende menneskehed.

1516.  Lysefjorden ligger kollosal,
       Blå, blank og stille
       Ubevægelig under solen;
       Fjeldet og fjorden øde,
       Ikke tomme, men øde;
       Uforanderlige, farlige
       For os alle, en viden
       Vi opnår hver især,
       En stilhed indefra;
       Det tætteste jeg kommer
       På evigheden i live;
       En hvid sky driver,
       En vind i mit ansigt.

Nyt i Index Titusind:
Menneskehed • 1514; Bjergplateau • 1515; Evigheden • 1516.

Om kvægmyg

Sporet i nord – dag 7

Om kvægmyg
Sporet i nord - dag 7

1517.  Idyllisk blogværksted i Telemarken
       Ved brinken af elvens sorte strøm;
       Vandet i bevægelse, flyder bredt
       Forbi stier ned gennem blåbærbuske,
       Under skovfyr gennem høje bregner.
       Jeg sætter mig ved lejrens bænk,
       Ah, et bord, og åbner notesbogen,
       Afpropper pennen en tidlig morgen,
       Arbejdstid, flodbrus og fuglefløjt.

1518.  Men ikke i dag, slet ikke her;
       Jeg er kun ét blandt utallige dyr
       Gennem umindelige tider og epoker
       Drevet halvt til vanvid af kvægmyg:
       Miniature sataner, 2-4 millimeter store,
       Stor slægt af myg, overalt i nord,
       Over totusind arter i kendes,
       Kaldet knot på dansk og norsk,
       Kognat til det engelske gnat.

1519.  Keats har skrevet om gnats:
       Et sanseligt, sublimeret naturdigt,
       Der væltede mig omkuld som ung,
       To Autumn, perfektioneret romantik;
       Et klagende sørgekor af gnats, 
       Skrev mit forbillede, død af TB,
       Også et ideal i morbide stunder.
       Men her er noget virkelig galt
       Med ungdommen og med biologien,
       Og digtets fakta, master Keats,
       For heroppe er knoterne psyko;
       Med ansigt og øjenlåg opsvulmet
       Tager jeg ydmygt myggehatten af
       For mine hærdede norske kolleger;
       Og de svenske og skotske med;
       Beslutter, at jeg helt færdig
       Med naturidyl og romantikken.

Nyt i Index Titusind:
Blåbærbusk • 1517; Kvægmyg • 1518; Knot • 1518; Naturidyl • 1519.

Om levende og døde ting

Blandt de titusind tings digte er det ganske sjældent, at menneskeskabte ting får indpas. Hele værket balancerer på sin egen modsætning mellem den naturlige verden og det, der er del af den frembragte verden (døde ting). Afgrænsningen er vilkårlig; de døde tings sammenstød med de levende ting er voldsom, dødelig, og ændrer jorden overalt, og den naturlige verden giver efter – indtil den ikke gør det længere.

Men det sker, at det menneskeskabte syntes at føje sig ind i, lægge sig op ad, ja,  vokse ud af den naturlige verden. Mange af disse steder træffes i Norge, hvor jeg som tingfinderdigter gribes af stærk sympati for stedet og de ting, som mennesker har skabt. 

Nedenfor bringes fire digte om sådanne steder og de materialer, som mennesker har brugt til at forme deres tilværelse på den jord og ved det vand, de bebor.

Mennesker ved vand

Sporet i nord – dag 8

Mennesker ved vand
Sporet i nord - dag 8

1520. Mekanisk slid, fattigt slæb:
      Et mølleskur, en hyttebolig;
      En bundrem sat på brokker,
      Sokler lagt på klippegrund,
      Blokhus vægge i gammelt træ,
      Et kighul ind, en lågedør;
      Tag beklædt med birkebark,
       Dækket tykt med tørv og græs.

1521.  To gruttesten på en aksel,
       En snegl af træ i gulvet,
       Hvor strømmen ledtes hen
       Fra en mosset plankerende;
       Simpel slidske til styring
       Af vandets fald og styrke.

1522.  En opholdshytte, et ildsted,
       To træbrikse med kanter på,
       Et glughul i en midterkævle;
       Røg, halm og stank af snavs
       Dengang ved fossen i skoven:
       Mølleren og hans unge hjælper,
       Med sygdomme, tabte tænder,
       Valne fingre i smeltevand.

1523.  Jeg håber de fik en ungdom,
       Latter, fjant, lidt lykke;
       De materialer vi ærer i dag,
       De redskaber vi stadig kender,
       Ikke at glemme de ukendte døde,
       Deres kundskab, deres håndværk;
       Et gulnet grin, en skuttet ryg.

Nyt i Index Titusind:
Hytte • 1520; Gruttesten • 1521; Smeltevand • 1522; Ryg • 1523.

Æblehaver ved Hardanger Fjord

Sporet i nord – dag 9

Æblehaver ved Hardanger Fjord
Sporet i nord - dag 9

1524.  Frugtdyrkning i nihundrede år
       På hver en ledig høstbar plet:
       Æbler, blommer, pærer, kirsebær,
       Gamle, nye, små og store træer
       Klemt inde mellem fjeld og fjord
       I små byer langs den smalle vej.
       Inter er spildt, alt er tæt,
       Tunneler af plast mod fugle,
       Trådfæstede grene på espalier.

1525.  Dette er jordbrug i øjenhøjde,
       Æblesaft og nationalromantik;
       En tabt følelse findes her,
       At modtage landets udbytte
       I ansigts smil og dieselos,
       At se ud over det salte vand,
       At hæve blikket op ad bjerget
       Og vide: Hertil din grænse går,
       Dette er, hvad du får.

Nyt i index Titusind:
Frugtdyrkning • 1524; Æble • 1525; Jordbrug • 1525.

Kærlighed i Utne

Sporet i nord – dag 10

Kærlighed i Utne
Sporet i nord - dag 10

1526.  I en vig i Hardangerfjorden
       Ligger Utnes huse og færgeleje;
       Byens hotel fra sytten toogtyve 
       Er vidne om de mange vejfarende
       I århundreder på vej nord og syd,
       Bygget i træ, hvidmalet, kittet,
       Forsiret geræk, stakit og låger.
       Biblioteket ligger front mod fjorden,
       To etager træ, stolt opført en gang,
       Hvid afskallet maling, nu forladt.
       Som det nedlagte frugtudsalg, ældet
       Af brug og mangel på samme, bevaret
       Som arv og minde for eftertiden.

1527.  Kirken står velholdt på sin knold,
       Helt i træ med spir og tag belagt
       Med plader af håndhugget skiffer
       Lavet til at holde i tusind år,
       Lagt med omhu, med indlevelse,
       Som de små haver og bygninger
       På skråningen ud mod vandet
       Viser en kærlighed til stedet;
       Døre og bænke bag stengærder
       Overvældet af grønne vækster,
       Alt sat i levende materialer:
       Tømmer, granit, jern, glas,
       Kalk, linolie, pigment.

1528.  Langs gæstgiveriets baghave,
       Tilgroet med gamle æbletræer,
       Vokser en fjerbusk til pryd 
       Foran en hæk af jasmin i flor;
       Som den, min elskede bragte mig
       I et tempel i det gamle Hanoi
       Gemt i en lille æske af blik:
       En blomst af jasmin plukket
       Samme morgen fra familiens træ,
       En kvist, en hvid klokke, en duft
       Holdt i fire hule hænder.

Nyt i Index Titusind:
Hus af træ • 1526; Skiffer • 1527; Jasmin • 1528.

I Norge findes intet ugræs

Sporet i nord – dag 11

I Norge findes intet ugræs
Sporet i nord – dag 11

1529.	Så kom vi da til Bud
        den femte juni desuagtet,
        et fiskerleje, en kirke
        sat på kampesten,
        i falmet hvid og brun,
        løgkuppel i kobber,
        valgssted og klenodie
        fra Riksdagsforsamlingen
        og friheden i atten fjorten,
        skiltet, erindret, fortalt;
        lidt perlegrus, et gærde
        små pletter af græs,
        sten og vilde planter,
        en tue af kællingetand.

1530.	Fritvoksende grøfter
        løber fra syd til nord,
        langs alle veje og stier,
        markskel og over bjerge,
        et endeløs vegorama:
        dagpragtstjerne, kørvel,
        skovgeranier, rødkløver,
        smørblomst, mælkebøtte,
        gærdevikker og høje strå,
        sitrende i sol og luft;
        alt vokser, når det skal,
        alt kommer, når det vil,
        mennesker og materialer
        samles, hvor de kan.

Nyt i Index titusind:
Frihed ◦ 1529; Kællingetand ◦ 1529; Grøft ◦ 1530; Dagpragtstjerne ◦ 1530.

Et ægte kærlighedsknob

Sporet i nord – dag 12

Det første billede af firbladet er mit eget; nærbilledet er taget fra Wikimedia Commons, fordi mit eget mislykkedes. Nærbilledet illustrerer blomstens symmetri, der er vigtig for dens betydning i plantefolkloren.

Et ægte kærlighedsknob
Sporet i nord – dag 12

1531.	På tur langs en Lofoten sø,
        Gammel skov, bække og sten,
        Så smuk man glemmer at dø;
        Mundheld på vietnamesisk.

1532.	Kald det bare bedstefar sti
        Med klukke og rislende vand,
        Lange stræk lagt op på planker
        Over sump, bæk og moseland.

1533.	En klippesten med birke på,
        Hvide multebærskud i blomst;
        Aaah, hvilket landskab at gå,
        Hønsebær, bistort og bregner.

1534.	Jeg vugger fremad i sporet,
        Daser rundt i et skovbad;
        Men stopper og pulsen hopper:
        I fugtig skygge: et firblad.

1535.	Folklore og urtemedicin
        Finder i plantens symmetri,
        I dens form og hele positur,
        Helbredelse og harmoni.

1536.	På engelsk kaldt lighedens blomst
        For balancen i dens dele:
        Alt er en funktion af fire,
        Velskabt, samlet i et hele.

1537.	Fire kronblade og kurvsvøb,
        Otte støvtråde, støvknapper,
        Fire grifler, det sorte bær,
        Kransstillede hjertelapper.

1538.	Kaldet ægte kærlighedsknob,
        En sømand, ensom, derude;
        Fire smalle blade knyttet
        Under frugten i en knude.

1539.	På dansk, nøgternt, protestantisk;
        På spansk, katolsk, mere smægtigt,
        Kaldes planten splidens æble;
        Vid blot, at bæret er giftigt.

Nyt i Index Titusind:
Bæk ◦ 1531; Sump ◦ 1532; Multebærskud ◦ 1533; Firblad ◦ 1534; Urtemedicin ◦ 1535; Velskabning◦ 1536; Støvtråd ◦ 1537; Bær ◦ 1538; Giftig ◦ 1539.

Titusind vandfald

Sporet i nord – dag 13

Titusind vandfald
Sporet i nord - dag 13

1540.  Floder, vandløb og fosse,
       Glinsende, stejle sider,
       Vandløb gemt i blåbærbuske,
       Hver meter en lile strøm,
       Hvert bjerg med hvide strenge,
       Smeltevand fra kolde tinder,
       Snekapper, issøer, driver,
       Frosne floder under bræer,
       Fjelde med spejlblanke søer
       Flyder over, overstrømmer,
       Sumper til, risler ud.

1541.  Norges titusinde vandfald
       Hver med egen lydsignatur: 
       Den gurglende, boblende 
       pludrende evindelighed.
       Måske der findes folk,
       Kloge mennesker ved vand, 
       Med gode, brugbare ord
       For den ældste lyd, vi har.

1542.  Atter en elv, glatte sten,
       Kinetisk kraft, sol i skum,
       Fugtig luft, køligt græs,
       Frisk fisk, et liv i morgen;
       Mest potente fortidsminder
       I de allerførste gener:
       Et brus af vand, en arkelyd.

Nyt i Index Titusind:
Fos • 1540; Issø • 1540; Vandfald • 1541; Arkelyd • 1542;

Lofoten

Sporet i nord – dag 14

Lofoten
Sporet i nord - dag 14

1543.	Mågens vingebuer,
           Hvid streg på mørke bjerge,
              Grå bølger brydes.

1544.   Træskur på pæle,
           Fastgjort i klippe og hav,
              Kold blæst bringer regn.

1545.   Et fugleskræmsel,
           Orange buks, fiskerhat,
              Fangst af tørret skrei.

1546.   Solen vælder frem,
           Urfjeldets sorte vugge,
              Nu fødes havet.

Nyt i Index Titusind: 
Måge ◦ 1543; Regn • 1544; Skrei ◦ 1545; Havet • 1546.