Mjødurt og guldbasse
770. En stand af mjødurt:
Planter tæt med kvaste
Og flødehvide blomster.
Blomsterstanden er puffet,
Lidt lodden for øjet,
Hele blomsten virker sløret.
771. Sløret er et pudder
Af bitte hvide hår:
Blomstens støvtråde,
Kun millimeter lange,
Der byder op med pollen,
I den dovne sommerbrise.
772. En grøn guldbasse glimter
I blomstens hvide luksus,
Dækket af støvdragerdun,
Udstrakt, ubevægelig
På en seng af urtens skærme,
Honningberuset og varm.
773. Det tonede hvide skær,
Det gyldne grønne skin
Tilfredse i mættet lys;
En duftende blomst
En narkotiseret bille,
I en sommerskov.
Liljekonval
Liljekonval
273. Grønne smalle rør
Skyder frem af skovens bund.
Forårsjorden ånder.
274. Stilken dannes nedefra
Blandt visne blade, anemoner,
Rådne agern, muldprocess.
275. Hylsterblade krænges ud
Hvælver, skærmer
Blad og frugter indeni.
276. Blomsterstænglen buer op
Behængt med hvide krukker
Fliget rand og spidser.
277. Drypper gift og duft
Vajer smukt i brisen
Rækker tunger op i himlen.
Pæreskud
Pæreskud
268. Filtede bladtunger
Flagrer om et pæreskud;
Narhat med spidser.
269. Dun og hvide tråde
Svøbt om pærens frugtanlæg;
Rosa silkepuld.
270. Kostbare, rosa æg
Indfattet i små buer;
Grønne kronblade.
271. Narren holder hof
Kongen salvet og kronet,
Som et pæreskud.
272. Æble i hånden
Pæreknop på hovedet
Frugtregalier.
Benved skud
Benved skud 261. En benved sætter skud i et hegn af buske, tusinder af spidser i et virvar af kviste, der forskyder sig i alle retninger. Og dog: de peger alle udad, som om hele busken søger udveje, og finder dem. Benved er sin egen løsning. 262. Jeg fjerner et topskud med en kniv og sætter mig i det gulnede græs med en lup. Senere bar jeg skuddet hjem til arbejdsbordet. Her er hvad jeg så og skrev. 263. Topskuddet sidder på den firkantede stilk. Ved skuddets rod sidder to knopper, der ligner åbne sårskorper med rødt kød, der buler frem i midten. Det er substansen til et nyt stilkepar. 264. Skuddet er fæstnet i en krans af fire bægerblade, 5 til 10 mm lange. Bægerbladet er aflangt og hvælvet. Det er creme-hvidt forneden, der changerer over i sart pink omkring to-tredjedele oppe på bladet. Hér forstærkes og fortættes farven til en stærk pink og bladet ender i en rødligsort spids, der minder om en blodunderløben klemmelus med lupsmå fimrehår rundt i kanten. 265. Ud af bægerbladenes mund skyder en grøn cylinder lavet af et par tæt sammenrullede blade. Bladet er bønnegrønt men changerer over i lyserødt og trækkes ud i endnu en blodrød spids. 266. Bladspidserne krænger let udad og åbnes, mund-i-mund, og en ny cylinder trænger sig frem: grøn, pink og rød. 267. Det sammenrullede blad har tydelige vener; det er en grøn hinde af tyndt, fint liv. Indeni: en puppe, en plantefødsel.