Kategori: Natur-kultur forståelse

Udgivet den

Ekstravagante planter – argument

Ekstravagante planter - argument

1686.	Der er planter
        Ved det at være,
        Deres blotte nærvær,
        Som fremtræden,
        Der suger øjne ind,
        Trækker fingre til
        Alene derved
        At stå på stedet,
        At tage sig ud
        Som en erklæring,
        En synlig insisteren,
        På det at være plante
        I genudformning
        Af alt det,
        En plante er og gør;
        Det er bare måden,
        Den gør det på,
        Måden, altså,
        Den er udtryk for
        En stædig livsform,
        Noget civilisatorisk,
        For os at forstå
        Og tage imod:
        En ekstravagant
        Selvindeholdt
        Selvhed.


Lignende digte:
Om planters værdighed – og min
Ekstravagante planter – korsvortemælk
Ekstravagante planter – kartebolle

Udgivet den

Dværgkommaflue

Dværgkommaflue

1633.	Ofte når jeg sidder og læser
        Dybt i en lænestol i pejsekrogen,
        På min pind i lyst- og arbejdshuset,
        Eller på havebænken udenfor,
        Kommer en lille flue på besøg.

1634.	Med lille, forstås meget lille,
        Et væsen kun millimeterstort;
        Kravlende op over siden
        Vandrer hun ind i min kultur;
        Min bogslummer forstyrres lidt,
        Forsigtigt ikke at lade bogen
        Smække hende død og flad, 
        Et udsmattet bogmærkelig.

1635.	En sen sommerdag i august
        Kom hun vimsende dér igen,
        Vejrende, virrende op på siden,
        Jeg venter, håber på et komma;
        Vær nu sød, gå ind i teksten,
        Så jeg kan få et ægte foto, 
        Bare en kultiveret bagatel
        Til mig, på min mobil.

1636.	Fluen må have et navn,
        Det første bekendtskabsritual
        På tværs af arternes skel;
        Hun er måske en halmflue
        Eller en fritflue, jeg ved ikke,
        Entomologer må hjælpe til,
        Men der er ingen tvivl, jeg ved,
        Når kommaet kommer flyvende,
        Som intertekstuelt insekt,
        At hun har navngivet sig selv:
        Dette er dværgkommafluen.

1637.	Et godt og acceptabelt navn,
        Omend dværg er forkert,
        For hvis målestok gælder her?
        Også komma er forkert,
        For hvad er mere irrelevant
        Når man er i hendes fødder;
        Kun flue er måske korrekt,
        Men ok som kenningsnavn.

1638.	Navne er til for vores skyld:
        Så kender jeg hende igen,
        Passer på når hun er på visit
        På bogens (genbrugs)papir
        Under det varmhvide lys.
        Samtidig, som poetisk pendant,
        Har videnskaben fået et match,
        En partner i fluegrammatik,
        Til dværgpunktumbillen.


Dværgpunktumbillen er en eksisterende art, der lider den ulykke at bære det rædsomme taxonomiske navn Baranowskiella ehnstromi, et mere fantasiløst, antropocentrisk og i særklasse uindlevet og selvfedt navn behøver man ikke lede længe efter. Dværgpunktumbillen er en fascinerende og nyligt indvandret art i Danmark, som udelukkende lever i en ildporresvamp, der igen udelukkende lever på piletræer. Billen er omkring en halv millimeter lang. Det danske navn er opfindsomt, men billen ligner faktisk mere et miniature ravfarvet udråbstegn, hvilket selvfølgelig er ligeså misvisende som at kalde en flue et komma.

Kenning, se opslaget under fanen Poetikon.
Udgivet den

Om at tælle mariehønens pletter

Klik for at forstørre billederne

Om at tælle mariehønens pletter

1568.	Forvildet ind i huset
        En minimy mariehøne,
        Knappenålshovedstor,
        Lækker olivenoliegul 
        Med sorte pletter på,
        Overnattet i et petriskål,
        Utrættelig i bevægelse,
        Indtil langt om længe
        Hun hviler, guffer lidt
        På en vissen skærm
        Af skvalderkål.

1569.	Den syvplettede,
        Som alle børn kender,
        (Men hvor mange 
        har talt dens pletter
        eller ved, at der er
        mange flere slags?)
        Den to-plettede,
        Den ti-plettede,
        Den tolv-plettede,
        Den fjorten-plettede,
        Den seksten-plettede,
        Den nitten-plettede,
        Den toogtyve-plettede,
        Den syovogtyve-plettede,
        Den øje-plettede,
        Ale mellemvarianterne
        Og fyrre arter flere.

1570.	Og hvad er egentlig
        En plet for noget,
        Eller en plamage,
        Og hvor sidder de?
        Hvad med den stribe
        Langs dækvingekanten,
        Og hvad med dem
        På forkroppen, brystet,
        Pas på, det er et øje,
        Og kan mariehønen
        Skifte sine pletter ud
        Som leoparden prøver på?

1571.	Derfor et beskedent forslag
        Til en obligatorisk time,
        Sjov, lærerig, ikke let,
        Eminent til gruppearbejde,
        Selvlæring, erfaring og
        Nysgerrighedsfremmende,
        Fingerspidsstimulerende
        Naturkulturforståelsesfag:
        I dag skal vi tælle
        Mariehønens pletter:
        Vi laver grupper på tre,
        Her er farveplancher
        Og her er terrariet, 
        Hvor I kan se dem
        Krybe rundt og rundt,
        Værsgo, begynd bare.

        P.S. En læser kan jo tælle med
        På mariehønen hér,
        Billens latinske navn nedenfor:
        P.P.S. jeg blev syvogtres,
        Inden jeg så min første.

Psyllobora vigintiduopunctata

Drevet af WordPress