Kategori: Mos

Udgivet den

Om at se sin mos (2)

Om at se sin mos (2)

1419.	Hvem der vidste mere
        Om de mange mosser,
        En slægt af nøglearter,
        Ukuelige superøkologer.

1420.	Tæt på, kolossale mængder
        Af sarte, levende detaljer,
        Frodighed af stor skønhed;
        Naturjaahh i makroskopi.

1421.	Helskabte små planter
        Hér under luppens lys:
        Smukke, skællede stængler,
        Kurve i åben harmoni.

1422.	Indeni en sporeplante,
        Et sporehus med sæd,
        Eller et sædcellefang,
        Flaskeformet og med æg.

1423.	Den bedste havevandring
        Kan gerne ske på knæ
        Med næsen i terrænet
        Og en lup for øjet.

1424.	Jeg suger deres nærvær til mig,
        La’r dem vokse plænen ud.
        Efter et liv i havegudens greb
        Vokser vi omsider frit.


Nyt i Index Titusind:
Nøgleart ◦ 1419; Makroskopi ◦ 1420; Skællede ◦ 1421; Sporeplante ◦ 1422; På knæ ◦ 1425; Haveguden ◦ 1424.
Udgivet den

Om at se sin mos (1)

Om at se sin mos (1)

1418.	Et mosblad foldes ud,
        Jeg ser verden begynde
        For den ældste plante
        På landjorden, under lup:
        Horisonter bryder sammen,
        Former flyder i limbo
        Mellem land og hav,
        Hvor plantefostre dannes
        Omsvøbt af cellevægge;
        Dugdrypne grøntkorn
        I gennemlyste blade,
        Kun et cellelag tykke, 
        Millioner af dem
        Under mine fødder
        Lunkne fortidsoceaner.
Udgivet den

Stjernemos

Stjernemos

1373.	Blandt de titusind ting
        Er foråret blandt de største;
        Brutal i marts, kosmos
        Frostnær helt ind på huden,
        Mens kloden vrider
        Lidt varme af det hvide lys.

1374.	Kuldskære kroppe stakket op
        Af en sydvendt mur, asyl
        For varmesøgende celler
        I frakker og frønede krukker,
        Hvor foråret samler sig igen
        I sine mindste elementer,
        Foldet ind omkring hinanden;
        En verden i en skefuld jord,
        Og jeg, på lur i krogen.

1375.	Dér, i frostsprængt terrakotta
        På den våde, kolde krukkemuld
        En pude af mos lyser op
        I det lavvinklede lys,
        Der sætter alle ting i skær.

1376.	Stjernemos, et navn på stedet,
        Men jeg ved end ikke, 
        Om skønheden er en mos;
        Plukker nogle plantetråde,
        Svides af bitte brændenælder,
        Med gift på hvide babysyle.

1377.	Under mikroskop er mosset
        Et lydløst pang af forårsgrønt,
        Der springer frem på skærmen,
        Hvor jeg glider frem
        I et ocean af vegetation
        Set bag en ubåds tykke glugger:
        Stængler med sukkulente blade,
        Gyldent-grønne plantestande,
        Sarte, næsten gennemlyste;
        Et sporehus, tror jeg, og
        Fra svøbbladenes spidser
        Flyder hvide tråde frem,
        Som fangarme, lokketråde,
        Eller stakke på en avne.

1378.	Jeg tøver, for vil jeg vide
        Plantens navn på latin,
        Dens plads i videnshierarkiet;
        Den etiket, der stiller
        Nysgerrigheden tilfreds,
        Bringer orden i forholdet
        Mellem os og alle dem,
        Ja, balance i universet?
        Men nej, ikke endnu;
        Dette er en stjernemos:
        Jeg ser dig, du er her;
        Vi deles om foråret, frodigt 
        Eksplosivt i miniature.



Nyt i Index Titusind:
Forår ◦ 1373; Ben ◦ 1374; Mospude ◦ 1375; Plantetråd; Sukkulent ◦ 1377; Støvknap ◦ 1377; Lokketråde ◦ 1377; Plantenavn ◦ 1378; Balance i universet ◦ 1378.
Udgivet den

Stjernemos – redaktionelt

Klik for at forstørre billederne

Her er fire fotos af en mosart (tror jeg nok) fra en krukke på min terrasse på en brutal dag i marts. Jeg har kaldt ham stjernemos (jeg er ret sikker på at det er en han-plante, fordi man kan se noget der ligner en støvdrager i midten af det tredje billede)

Jeg er nu den glade ejer af et digitalt mikroskop (en fødselsdagsgave fra to af mine børn) som jeg har brugt til de tre af billederne ovenfor. Jeg har også lært mig selv at lave pop-up gallerier. Stjernemosset ovenfor er det første galleri og planteskønheden er medrivende, eller skal vi sige medlevende.

Titusindting.dk er et digtværk; ikke et fotoalbum. Men jeg bruger mange billeder, ikke mindst fordi jeg nu – udstyret med et simpelt apparatur – vender opmærkomheden mod mesofaunaen, d.v.s. alt småtlevende, der lige netop er synlig med det blotte øje og den naturlige verdens titusind små bestanddele.

En ledsagende digttekst er på vej – sammen med foråret.

Drevet af WordPress