Agurkehjulspinder – 2. iteration

Agurkehjulspinder – 2. iteration

2003. Forårsaften, tynd sol, marts endnu,
På terrassen et enetræ, en søjlevækst
Tæt på, i øjenhøjde, uventet, et spind
Håndfladestørrelse, fint og fæstnet
Minimal edderkop vugger i centrum,
Max tre millimeter stor, farvegrumset
Øjenkneb, detaljetab uden læsebriller.

2004. Næste dag, gøremål og distraktion,
Hurtigt hjem, fulgt af tordensky
Haglnedslag, styrtbrud hamrer ned,
Slagregn springer op fra havebord,
Jeg tænker på myg, på spindevæv;
Senere, lys fra tusind våde stråler,
Jeg træder ud, men spindet er væk.

2005. På køkkenarbejde og koppevask
Udsigt og øjenkontakt til enetræ
Fanges øjet af et glimt i sølv:
En spindtråd, tændstiklængde,
I en hårtynd spejlrefleks: mit
Luftspor gennem rudens glas,
Livstegn fra min miniedderkop.

2006. Jeg går straks på jagt, søger
Fra skællet kvist til kvist,
Indtil dér, på spidsen af en knop
En edderkoppeknap i dråbeform,
Glinsende grønlig rødbrun
Med cicatriceskår på ryggen,
I positur som mikrosphinx.

2007. Med min stærke lommelup
Ser jeg fire sorte prikker
På hver side af edderkroppen:
ID af en agurkehjulspinder;
Videre i luppens monokelslør
Mødes jeg af fire øjenstikker,
Kulsorte prikker, skævt på rad.

2008. Tilbage igen på tredjedagen;
Marts er på hæld, lidt lune
I blødt og mættet havelys;
Jeg kigger ind, vinkler synet,
Søger, kredser, sonderer; og
Med ét står nettet synligt
I modlys op mod solnedgang.

2009. En komposition af silkeskin
Med illumineret prismeeffekt
Af grøn gul og rødlig refraktion:
Guldstrenge i gele og spindelim;
Lyskaskader springer frem,
Splitter øjne og pupiller,
Et spindehjul i aftenglød.



Nyt i Index titusind:
Enetræ ◦ 2003, Tordensky ◦ 2004, Luftspor ◦ 2005, Dråbeform ◦ 2006, Agurkehjulspinder ◦ 2007, Modlys ◦ 2008, Prismeeffekt ◦ 2009, Spindehjul ◦ 2009.

Se også: Agurkeedderkop

Om at træde ud i tredje sal i Oodi

Blå på Råbjerg Mile

Skygger

Skygger

671.   Sollys og blade;
       Alt livs grundlag.

       Sollys og blade;
       Skygger på papir.

       Sollys og blade;
       Figurer uden mønster.

       Sollys og blade;
       Gentaget, aldrig ens.

       Sollys og blade;
       Kommer, forsvinder igen.

       Sollys og blade;
       Al den mening, der er.

Dæmring

Dæmring

207.	Dæmringslys er tid i fysisk form.
        Universet balancerer på en æg,
        Lydløst skifter nat til dag.

208.	Luften er kølig og ren,
        frisk og flydende tyk
        Af aromatiske stoffer.

209.	Hele verden ligger stille;
        Dets mægtige hjerte holder inde *).
        Vi venter, vi ved, det kommer.

210.	Lyset første røde stråler,
        Bæres ind på gylden dis,
        Fortættes og bliver til dag.

211.	Solen damper i græs og buske,
        Rimen gnistrer og smelter væk.
        Blade berøres og foldes ud.

212.	Morgenlyset rammer mig i brystet,
        Stolen vælter, jeg falder ud på gulvet;
        Mit hjerte står åbent, udadvendt.

213.	Her fødes jeg igen hver morgen
        Af himlens lys, der er min far,
        Af jordens dufte, der er min mor **),

214.	Af luften, der omslutter mig i stilhed,
        Af tiden, der kommer uafvendeligt igen
        I dæmringslysets først åndedrag.
 

 *) I erindring om William Wordsworth, Composed Upon Westminster Bridge, 1802.
**) I erindring om Zhang Zai (1020-1077), Den vestvendte indskrift, ukendt årstal.

En sommeraften som mange andre

En sommeraften som mange andre

195.	Lyset kommer ind på lange baner,
        Lavt hen over krat og træers kroner.
        Bølger af magenta, infrarødt,
        Blander sig med gult og blåt.
        Sol og græs fordyber sig,
        Hver enkelt strå er tegnet op;
        Belyst i silhuet og rammet ind,
        Mæt af lys og hjernespind.
 

Måneskin (2)

Måneskin (2)

107.	Måneskin

           Er hvidt som det lyse yang,
           Eller sort som det mørke yin;

           Verden er gold og gennemlyst.

        Måneskin

           Gør kroppen gennemsigtig.
           Alt er stof og antistof;

           Om dagen er jeg hel igen.

Måneskin (1)

Måneskin (1)

106. Måneskin

Skarpe konturer i monokrom,
Skygger træder ud af mørket;

Verden lyser blå og anderledes.

Måneskin

Alle mine knogler ses som aura.
Hurtigt! Mens månen endnu er her;

Jeg ser mod øst, dæmring anes.

Et sekund, en morgen

Et sekund, en morgen

53.	Lyset

           bæres ind på regntung luft,
           brydes på det blanke løv;

           Universet stråler på en stilk.

        Lyset

           stryger over rudens sprosser,
           bag det hvide skin det blege blå;

           Jeg vender mig mod solen.