Lovsang om vrimmel
1363. Med vrimmel skal landet leve
af alle væseners ret til at eksistere og vrimle så langt deres evner og genomer rækker i en overflod af måder og former og arter, der opstår ud af den almene vrimmel og går til grund igen som del i klodens selvskabte forandringer af land, hav, vejr og klima i en stabil rate af uddøende arter per én million år.
1364. Med vrimmel skal havet fyldes
af blanke fisk, side om side, bug mod finne, der trænges i fjorde og bugner i sunde og bugter, fylder floderne og dækker havbund, rev, undersøiske klipper og banker med farver, krebs, rejer, planter, anemoner, mikroskopiske alger, plankton og krill, der lyser som stjerners himmelhvælv i dybet, mens hvaler synger fra hav til hav.
1365. Med vrimmel skal jorden næres
af bakterier, amøber, celler, mikrofauna, springhaler, biller, orme, af flere former for liv, end noget andet sted på planeten; den sødt duftende, mørke, smuldrende, fugtige, kriblende, enzympotente muld; af planterødder, trærødder, vand, mineraler, et beskyttet og uforstyrret tusindårigt lag af gødning, energi og liv.
1366. Med vrimmel skal luften mættes
af fugletræk i mønstre, formationer, flokke, fortættet af stære, krydsende traner, våget af ørne, myldrende af sangfugle, havfugle, vadefugle, strandfugle, hønsefugle, svaler, flagermus, skyer af sommerfugle, fluer, guldsmede, millioner arter af svirrende insekter, muskuløse, åndende, flyvende væsener på trilliarder og atter trilliarder af vingepar.
1367. Med vrimmel skal mørket myldre
af titusinder arter af møl, natvinger, ugler, insekter, mus, gnavere, slanger, rovdyr, der trives med nattesyn, lugtesans, høresans i mørket, på flugt over nattehimlen under måneskin, på jordens magnetiske bølger; alle som lever og fylder den verden ud, vi ikke ser, men når morgenen kommer, lydløs, fyldt ud af lys, skal de alle være talte og kendte.
1368. Med vrimmel skal vandet rinde
med vandplanter, krebs, nymfer, frøer, fugle, elritser, aborrer, geder, laks, nymfer, vandrotter, bævere; med flodbredder fredet langt ind i landet bevokset med skov og enggræs, buske, planter, med sne og is, rislende rent hvert forår.
1369. Med vrimmel skal dagen vokse
sig stor, vid, åben af levende landskaber, sten og klipper gavmilde af mening, af kyster og bredninger og fjorde tilstede i os og vokset sammen med vores sanser; af bakker, dale, bjerge og regn og skyer i deres egne værdigheder, lysende foranderlige og altid nærværende; byer, huse, og alle os, forbundne til jord og vand og græs og træer, vores organismers bestanddele og vores tankers billeder og farver, der vokser ud af dagens vrimmel og genskabes hver nat i vores drømmevækst.
1370. Med vrimmel skal landet sikres
ved at halvdelen af landet gives tilbage til den fri vrimmel, ved at halvdelen af alle farvande fredes for fiskeri og forbrændingsmoterer, ved at frede alle søer, alle vandløb, alle åer sammen med vrimmelzoner flere hundrede meter dybe langs alle bredder, ved at frede alle kyster, gøre dem fri til vrimmel, ved at fjerne tusind slags gifte fra land- og havebrug, ved at fjerne kunstgødning fra alle åbne marker, formindske dyrehold ned til det antal, der kan opdrættes frit, ved at frede alle moser, forbyde salg af al spagnum og erstatte alt med kompost, ved at frede alle vådområder, stoppe pumperne, ved at erstatte al indpakningsplast med cellulosefilm, ved at lægge loft over antal husdyr, lægge fælles importtold på al konsumkød og omlægge ældrechek og børnecheck til en kostcheck, ved at ned- og omlægge den depraverede kød- pels- og burindustri, ved at genvrimle de biologisk halvdøde marker med al den levende vrimmel, som jord, vand og luft kan bære.
1371. Med vrimmel skal kloden atter genopstå
hvis intet skete og intet hjalp: efter udslettelse, forgiftning, oversvømmelse, formørkelse, lava, meteorer; efter den sidste olie er brændt, den sidste gas er spildt, den sidste storby er uddød, det sidste dyr er dræbt, det sidste træ er fældet, de sidste skrot er rustet op, de sidste stråler er falmet bort, da vil en ny vrimmel af nye arter, der kan leve i den nye atmosfære, på det øde land, vende tilbage; og da kan vi sige: guder og ånder, fred til dem, lad vrimlen komme, amen.
Nyt i Index Titusind:
Vrimmel ◦ 1363, Overflod ◦ 1363, Havbund ◦ 1364, Krill ◦, Amøbe ◦ 1365, Gødning ◦ 1365, Havfugle, Flagermus ◦ 1366, Gnaver ◦ 1367, Nattesyn ◦ 1367, Krebs ◦ 1368, Enggræs ◦ 1368, Bredding ◦ 1369, Dal ◦ 1369, Halvdelen af landet ◦ 1370, Kunstgødning ◦ 1370, Spagnum ◦ 1370, Kød- og pelsindustri ◦ 1370, Udslettelse ◦ 1371, Atmosfære ◦ 1371.
I erindring om Thorkild Bjørnvig (1918-2004) og især digtet Håbet fra digtsamlingen Abeguder, 1981. Herfra citeres:
Må den lov nedskrives
som lov for samfundet. Loven om retten for vrimlen på øer og stepper, i regnskov og vadehav, hegn, under tagryg – retten for planter og dyr til at være her på deres egne betingelser, ikke bare som materielt
Uundværlige, som fornøjelse, som fortæring til de bogstavelig talt er brugt op.
Lov om den lige linje
Danmarks naturlove (4)
Lov om den lige linje
Danmarks naturlove (4)
1281. Ve ser jo hvordan masseudryddelse begås i lige linjer.
Hvordan tvang fuldbyrdes i lige linjer.
1282. Ve ser hvordan snit foretages i lige linjer. Snit,
som i at skære igennem, ind til benet; et gennemsnit,
som i overskårne knogler.
1283. Ve ser jo de gennemskårede svin ophængt i savtakket
symmetri, to ens halvdele; fire klove, en i hvert hjørne.
1284. Ve ser jo hvordan, der tillades lidt liv i lige linjer,
sat op til nedskæring og omhugst.
1285. Ve ser hvordan den lige linje gør det let at lave
grænser, opdele og inddele, lave forskelle, holde inde og
holde ude.
1286. Hvordan den lige linje er et middel til magt; deres
vej til herredømme.
1287. Ve ser jo hvordan der ligger et tragisk ideal i den
lige linje, en fantasi om det rene, det rette, det
retfærdige. Ve anser det for muligt, at selve ideens
ophav er at finde i den lige linje.
1288. Ve ser en ligeså tragisk higen i den lige linje: en søgen
efter tryghed, et værn, en tilstand af enkelhed og simple
svar.
1289. Ve ser jo at der ikke findes lige linjer i den naturlige
verden, ikke en eneste. Intet her er helt lige, intet er
nøjagtigt geometrisk formet, intet er inddelt, opdelt
gennemskåret eller skabt i lige linjer. Ve taler om det
fuldstændige fravær af lige linjer.
1290. Ve ser hvordan det dybeste, stærkeste princip om demokratisk
sameksistens mellem arterne netop er fraværet af
den lige linje.
1291. Ve ser hvordan idealet om ligestiling, om ligeværd, overalt
tilintetgøres af den lige linje.
1292. Hvordan den lige linje er et indgreb i og begrænsning af
arternes ret til fri udfoldelse.
1293. Ve ophæver derfor den lige linje som opdelings- og
inddelingsprincip for landet og landskabet.
Nyt i Index Titusind:
Tvang ◦ 1281, Skære over ◦ 1282, Klov ◦ 1283, Omhugst ◦ 1284, Ideal ◦ 1287, Tryghed ◦ 1288, Geometrisk form ◦ 1289, Sameksistens ◦ 1290, Ligeværd ◦ 1291, Ret til fri udfoldelse ◦ 1292, Lige linje ◦ 1293.
Lov om ret
Danmarks naturlove (3)
Lov om ret
Danmarks naturlove (3)
I. Symmetri og ret
1250. Vi ser hvordan krop og sprog er formet efter hinanden;
Hvordan kroppens symmetri former den ideale symmetri.
1251. Vi ser hvordan ret formet efter kroppens fysiske form;
Hvordan retten er kroppens højre side, den stærke side,
den rette hånd.
1252. Ve ser hvordan retten er det muskeldrevne, det
forsvarende, det aflivende, det ranke;
Hvordan retten ligger i styrken, det lodrette hug,
den vandrette balance, den påtvungne vilje.
1253. Ve ser hvordan krop og sprog i forening er en form
for liv på jorden. Hvordan kropslig symmetri gør det
muligt at leve på jorden og jage på rov.
Ve ser hvordan retten, modsat kejten, bliver til ret,
bliver til retfærdighed.
1254. Ve ser hvordan krop og sprog adskilt bliver til mønstre;
Hvordan ideal symmetri gør det muligt at dræbe i
abstrakthed; hvordan mord bliver til tal;
Hvordan mønstre bliver til monstre.
II. Skønhed og retfærdighed
1255. Ve se hvordan den rette linje og den oprejste positur er
først smuk, siden retfærdig;
Hvordan symboler på retfærdighed er våben, redskaber,
lige linjer og dræbende snit;
Hvordan verden er skåret i lige linjer.
1256. Ve erklærer derfor, at retfærdighed for alle væsner kræver
udtryk i en ny fællesartslig form for sanselig og kropslig
skønhed.
1257. Ve erklærer, at denne form for skønhed over tid kan formes
som et egnet symbol på arternes udfoldelse og gensidig
afhængighed.
1258. Vi bestemmer derfor at Danmarks Naturlove skal søge,
sammenfatte og udforme et kodeks, hvor retfærdighed
udtrykker biotisk og abiotisk skønhed.
Nyt i Index Titusind:
Symmetri: kropslig og ideel ◦ 1250, Ret og retfærdighed ◦ 1251, Kropsbalance ◦ 1252, Krop og sprog ◦ 1253, Mønstre og monstre ◦ 1254, Oprejst positur ◦ 1255, Skønhed: fællesartslig ◦ 1256, Symbol på skønhed ◦ 1257, Naturlove ◦ 1258.
Lov om den almene overdådighed
Danmarks naturlove (2)
Lov om den almene overdådighed
Danmarks naturlove (2)
I
1237. Ve ser jo hvordan alt liv udvider sig over
tid og sted.
Ve ser hvordan alt vokser ud af alt andet.
Hvordan alt gror i kraft af alt andet.
1238. Ve ser hvordan hvert væsen vokser ud på sit
sted, så langt som dets evne rækker som
individ.
At hvert væsen fylder sit sted ud til grænsen
for sin formeringsevne som befolkning.
Ve ser hvordan hvert væsen udvider sig til sin
genetiske horisont som art.
II
1239. Ve ser hvordan hvert sted griber ind i alle
andre steder.
At omverden er steder inde i andre steder, og
at liv udvider sig udad og indad på samme sted.
1240. Ve ser jo hvordan et væsen og dets omverden
skaber hinanden og deres grænser, som individ
og som art.
Hvordan alt er i bevægelse, af egen vækst eller
ved andres kraft.
III
1241. Ve mærker alle ting, én for én, sted for sted.
1242. Ve mærker verden, ryk for ryk, skred for skred.
Ve ser kontinenter komme imod os. Ve mærker
klodens kræfter.
1243. Der er ingen grænser for livets udvidelse. Kun
en kaskade af balancer i bevægelse.
IV
1244. Ve sætter ingen grænser for levende væsernes
udvidelse eller grænser for naturfænomeners
bevægelser. Tværtimod; ve gør det muligt.
Alt sker, altid.
1245. Ve sætter ikke normer for arterners udvidelse.
Ve er alle tings indvikling i alle andre ting.
Ve viger kun for døde tings overmagt.
1246. Den almene overdådighed er princippet for alt
levendes udvidelse og gensidige indvikling.
1247. Ve opstår overalt, alle steder, altid. Vi
genskaber verden, hver gang.
1248. Den almene overdådighed er. Den er uafviselig.
Dao.
Haveasyl – fra kladeforsamlingen Jærnen
Haveasyl Uddrag af forhandlingsprotokol for Kladeforsamlingen Jærnen den 14. august 2023. 870. “… Delegaten for karplanternes klader fremsatte følgende forslag til vedtægtsændringer: Under henvisning til princippet om den almende overdådiged; Under henvisning til ligestilling af alt biologisk liv; Endvidere under henvisning til retten til vækst og udfoldelse inden for artsevnens grænser; Fremsættes følgende forslag til vedtægtsændring: Haveasyl 1. Alle flerårige karplanter opgravet på foreningens område har ret til at opnå asyl i en af foreningens haver i et omfang, der sikrer artens videreførelse på lokaliteten. 2. Ingen art må forsætligt eller ved grov uagtsomhed fratages retten til liff og sted. 871. Ændringsforslag fremsat af blomsterkladernes delegat: ’Efter ordet ‘flerårige karplanter’ indsættes følgende: ‘… og frø af etårige planter’. Blomsterkladernes delegat henviste til at princippet om den almene overdådighed indeholder en afledt ret til beskyttelse af genetisk særkende og arvemasse. Det anerkendes, at etårige planter ikke kan påberåbe sig beskyttelse af rod- og stængelsystemer, men er begrænset til medier for arvemassens videreførelse. 872. Karplanterns delegat fremsatte følgende modforslag: “Alle arter sikres ret til fri frøspredning.” 873. Menneskekladens repræsentant protesterede mod brug af ordene “fri frøspredning,” idet dette ikke måtte gælde invasive arter. 874. Karplanternes kladedelegater indvendte herimod, at stedets arter omfatter enhver plante, der af egen evne har sat frø i området, uanset plantens oprindelse og henviste til vedtægternes § 3, der forbyder forskelsbehandling på baggrund af levested. Efter en del debat overgik forsamlingen til afstemning om de fremsatte forslag.”
Vedtægter for Haveforeningen Jærnen
Vedtægter for Haveforeningen Jærnen 797. # 1. Foreningens navn er Haveforeningen Jærnen. Foreningen har hjemsted på Stevns. 798. # 2. Haveforeningens formål er at værne om den almene overdådighed til gavn for naturlige væsener, der af egne evner udfolder sig på området. Stk. 2. Den almene overdådighed anerkender og ligestiller alle levende væsners intelligens og handleevne. Jorden, landet, vandet og havet har ret til at eksistere i sine naturlige former og biotiske processer. 799. # 3. Ingen væsner må diskrimineres på grund af vækstform, vækstretning, ernæringsform, levested, udseende, størrelse, nytteværdi eller naturlige egenskaber. 800. # 4. Planter, svampe, træer og andre rodfaste vækster er vildtlevende væsener med adgang til fri rodsætning på et område bevokset efter egne evner. Stk 2. Rodfaste væsener har ret til beskyttelse af deres sted. Stedet stilles under fælleskabets tilsyn. Løse væsner har ret til at færdes i deres sædvanlige omgivelser og til frit at søge føde og udfoldelse. 801. # 5. Jorden og vandet er levende væsener med ret til beskyttelse af sine bestanddele, egenskaber og livsformer. Jorden og vandet og de væsner, der lever i dem, er et hele og kan ikke adskilles eller behandles forskelligt. Stk. 2. Jorden har ret til et naturligt vegetationsdække under dettes fulde og uhindrede vækstevne. 802. # 6. Træer omfattes af særlig beskyttelse på grund af deres værdi og helbredende kvaliteter for jord, vand, planter og alt biologisk liv og det menneskeskabte landskab. Stk. 2. Enhver trævækst højere end tre meter står under fællesskabets beskyttelse. Stk. 3. Enhver, der fælder et træ eller anden vækst mere end 3 meter højt uden fælleskabets tilladelse pålægges en bøde på kr. 10.000 pr. løbende meter fældet vækst (2023 prisniveau). 803. # 7. Tildækning af jord med menneskefrembragte materialer er et indgreb i den almene overdådighed og i jordens ret til liv. Tildækning er derfor reguleret for at beskytte jordens liv i retten til udfoldelse og opretholdelse af livsbetingelser. Stk. 2. Tilladelse til tildækning efter stk. 1 skal tage hensyn til de berørte arters interesser og udfoldelsesbetingelser. Tildækning af jord må kun finde sted, hvor den er uomgængelig nødvendig og må ikke overstige 15% af et givet grundstykke. Stk. 3. Nedklippede græsplæner og andre monokulturer anses som et indgreb, der begrænser den almene overdådighed og må derfor kun forekomme i et omfang, der fastsættes efter afvejningen i stk. 2. Ingen plænetildækning må overstige 15% af et grundstykke. 804. # 8. Foreningens øverste myndighed er den årlige forsamling af områdets klader. Stk. 2. Til hver forsamling udstedes titusind stemmebeviser, der fordeles forholdsvist mellem de klader af naturlige væsener, der er bosiddende på foreningens område. Stk. 3. Stemmebeviser fordeles efter de løbende artsoptællinger i området, opgjort senest tre uger før afholdelse af årsforsamlingen. Stk. 4. Forsamlingen udpeger blandt sine medlemmer repræsentanter for de eksisterende klader. Ved mangel på repræsentanter kan bestyrelsen udpege sådanne, om nødvendigt udenfor foreningens medlemskreds. 805. Senest revideret og vedtaget af kladeforsamlingen den 2. august 2023. 806. Jærnen er et begreb for de uendelige biologiske og abiotiske processer, hvor land og hav mødes. Ordet betegnede oprindeligt en kant og siden en strandvold af flintsten, som mennesker på Stevns høstede gennem generationer.
Naturrettigheder
Naturrettigheder 511. Grundlovens § nn. Alle former for liv har værdighed og har ret til beskyttelse af sine genetiske og biologiske egenskaber. Alt liv skal sikres mulighed for udfoldelse, udvikling og genetablering som art eller økosystem. Staten udformer lovgivning om dyrs og planters og andre livsformers rettigheder og deres håndhævelse under hensyntagen til kommende generationer. Enhver er berettiget til at søge myndighedernes beskyttelse af disse rettigheder, uanset om der foreligger påvist skade.
Lov om mellemartslig retfærdighed
Lov om mellemartslig retfærdighed
fremsat den 23. maj 2023
Kapitel 1
Natur, land, sprog og demokrati
385. $ 1. Naturen er bevidsthedens højeste stadie.
(1) Naturen er altid nærværende. Den omslutter vores sanser.
(2) Bevidsthed vokser frem af jorden og op af vandet.
(3) Det biologiske liv former det åndelige liv.
(4) Naturen er den tilspidsede fornemmelse af at leve.
386. § 2. Naturen er grundlaget for vores kulturelle og åndelige liv.
(1) Naturen er et samlebegreb for vores forbundethed til det
biologiske liv og landskaberne.
(2) Sproget er opstået af det fysiske og sanselige chok i
mødet mellem krop og natur.
(3) Naturen og sproget er et flux af gensidig genkendelse og
påvirkning.
(4) Natur og kultur er derfor et kontinuum.
387. § 3. Landet ligger i sproget og i de bedste verber.
(1) Landet er sit eget væsen og sit eget stedord.
(2) Landet indeholder alle fortællinger om tilblivelse og
undergang.
(3) Landet tabes og genfindes i hver generation.
(4) Hver generation må lære at tænke som landet.
(5) Landet lever, og landet er ligeglad.
388. § 4. Naturen er en uadskillelig del af vores demokrati.
(1) Naturen skal inddrages i alle demokratiske processer.
(2) Naturen er tilstede og begavet med personlighed og stemme.
(3) Naturen iblandt os er levende, i bevægelse og nådesløs.
(4) Det er sådan vi mødes: ansigt til ansigt.
Kapitel 2
Retten til at eksistere
389. § 5. Naturens ret til at eksistere anerkendes i den bestående
retsorden og omfatter:
(1) Retten til at udfolde sine naturlige evner og egenskaber.
(2) Retten til at udvikle sig naturligt som art eller
økosystem.
(3) Retten til genopretning ved skade eller ødelæggelse.
(4) Retten til erstatning for skadeforvoldelse.
390. Stk. 2. Naturen har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø
på lige fod med mennesker.
391. Stk. 3. Naturens interesser er dem, der kan udledes af retten til
at eksistere.
Kapitel 3
Mellemartslig retfærdighed
392. § 6. Retfærdighed udvikles og udøves på tværs af artsskel og
bygger på principper om universel ligeberettigelse mellem arterne.
(1) Alt biologisk liv er sansende og udstyret med
selvbevidsthed.
(2) Alt biologisk liv har handleevne og er socialt
organiseret.
(3) Alt biologisk liv er værdigt i sig selv og i sit samfund.
(4) Alt biologisk liv er derfor berettiget til retfærdighed.
(5) Alt biologisk liv er etisk og moralsk ligeberettiget.
(6) Der er ingen riger; kun republikker.
Kapitel 4
Ejerskab til egne evner
393. § 7. Retfærdighed bygger på en anerkendelse af alle arters
ejerskab til egne evner.
(1) Ejerskab til egne evner udøves af alle levende organismer
i et givet økosystem.
(2) Ejendomsret er en ekstrem form for ejerskab, der udøves af
mennesker gennem direkte eller indirekte vold overfor
andre arter.
(3) Ejendomsret giver frihed til udfoldelse, men fører til
ulighed og lidelse.
(4) Selveje beskytter arternes naturlige udfoldelse og
ejerskab til deres genetisk arv.
(5) Selveje skal sikre en lige og retfærdig fordeling af
frihed mellem økosystemers frihed og menneskers
ejendomsret overalt hvor disse kommer i kontakt med
hinanden.
Kapitel 5
Naturlige vækstområder
394. § 8. Danmark eller dets successionsstat afgiver halvdelen af det
nationale land- og søterritorium til naturlige vækstområder senest
i 2030.
395. Stk. 2. De naturlige vækstområder inddeles i zoner for henholdsvis
vegetativ, regenerativ og økologiske vækst.
(a) Vegetative vækstzoner udlægges til biologisk vækst og
vegeteren hos mennesker til gavn for en robust
biodiversitet og den almene sundhed.
(b) Regenerative vækstzoner fremmer genetableringen af
funktionelle økosystemer til gavn for biosfærens værdier og
menneskers kulturelle og sociale udvikling.
(c) Økologiske vækstzoner fremmer økonomiske aktiviteter i
partnerskab med den selvejende natur til gavn for en
bæredygtig samfundsøkonomi.
396. § 9. De naturlige vækstområder og deres økosystemer ejer sig
selv. De er levende dele af naturgrundlaget og af det omgivende
samfund.
397. Stk. 1. Naturlige vækstområder indtræder i alle retlige forhold,
der vedrører deres eksistens og interesser, jf. § 6. De kan indgå
sædvanlige aftaler og retshandler, herunder opkøbe og sælge fast
ejendom, yde eller tilkendes erstatning, oppebære indtægter, samt
pålignes skatter og afgifter.
398. Stk. 2. Naturlige vækstområder varetager deres egne interesser
overalt i lovgivningen, i forvaltningen og ved domstolene.
Kapitel 6
Beskyttelse
399. § 10. Det er en national opgave at beskytte økosystemernes
naturlige udfoldelse og vores menneskelige efterkommeres behov og
livsbetingelser. Denne opgave er tæt knyttet til Danmarks
internationale natur- og miljøsamarbejde og folkeretlige
forpligtelser.
400. Stk. 2. De naturlige vækstområder har ret og pligt til at
beskytte sine økosystemer, landskaber og egenskaber.
401. Stk. 3. I beskyttelsen kan indgå begrænsning af eller forbud mod
bl.a. afvanding, græsning, kystsikring, høst af biomasse,
anvendelse og udledning af kemiske stoffer, biavl, jagt,
forringelser af fødekæder, råstofudvinding, dambrug, husdyrhold og
friluftsliv. Særligt for havområder omfatter beskyttelsen faunaen
på havbund og i vandsøjlen, forstyrrelser af havbundens tilstand,
fiskeri og sejlads.
Kapitel 7
Repræsentation
402. § 11. Hvert selvejende naturligt vækstområde repræsenteres af en
bestyrelse, der udpeges af Folketingets naturrettigheds¬udvalg.
Udpegningen følger reglerne om lokalrepræsentation i lov om
naturens selveje (tidligere lov om naturparker).
403. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer er bundet af principperne for
mellemartslig retfærdighed og varetager naturens rettigheder og
selvejets forpligtelser efter denne lov.
404. Stk. 3. De selvejende naturområder er repræsenteret i nævn, råd
og udvalg, der vedrører deres eksistens og interesser på
kommunalt- regions- og landsplan.
Kapitel 8
Udpegning, ejendomsforhold, mv.
405. § 12. Minister for naturrettigheder og klimakatastrofer
fremlægger for Folketinget en national plan for udpegning af
naturlige vækstområder efter § 8. Udpegningen følger procedurer i
lov om naturens selveje (tidligere lov om naturparker).
406. Stk. 2. Arealer efter stk.1 overgår til selveje ved lov, køb,
ekspropriation statslig forkøbsret, afståelse, fondsdannelse eller
anden privat aftale, der sikrer varig overdragelse af råderetten
over et givent areal.
407. Stk. 3. Staten ophæver ved lov alle hidtidige ejerforhold til de
naturlige vækstområder. Der ydes om nødvendigt erstatning efter
gældende regler for ekspropriering eller anden godtgørelse for
tab.
Kapitel 9
Værdi- og nytteregnskab
408. § 13. Der udarbejdes et periodisk nationalt regnskab for
økosystemers værdiskabelse og nytteeffekter for samfundets
økonomi, velfærd, livsvilkår og kultur.
409. Stk.2. Værdi- og nytteregnskabet udarbejdes i et samarbejde
mellem Biodiversitetsrådet, Klimarådet og det Økonomiske Råd efter
nærmere aftale mellem rådene.
Kapitel 10
Ikrafttræden og overgangsregler
410. § 14. Naturrettighedsministeren samordner og fremlægger for
Folketinget forslag til ændring af gældende love og regler af
betydning for gennemførelsen af denne lov. Loven burde også gælde
for Færøerne og Grønland.
Lov om Rigets Ophævelse
Danmarks naturlove (1)
Lov om Rigets Ophævelse 198. Ve kan jo se hvordan alt levende har en desperat trang til at være i live. Hvordan alt liv er en desperat handling for at forblive i live. Hvordan denne desperation fortsætter uden ophør ud til Rigets grænser. 199. Ve bemærker eksistensen af kategorier. Kategorier ophober viden hos den kategori-skabende part, men ikke hos dem, der kategoriseres. Vi er på denne måde blevet kategoriseret ud i en tilstand af uvidenhed. 200. Ve ved at Riget slår ring om os. Ve er omringet af andres viden. 201. Ring er en talemåde. Riget er også en talemåde. Talemåder er en slags desperation, der er blevet til vane. 202. Ve kan jo se, at alt levende har måder at handle på. Handleevne er en universel vilje til at være i live. Fælles for alle riger; uden grænser, uden kategorier. 203. Ve kalder denne handleevne for agens. Agens er den fysiske, foranderlige, frugtbare form. At vokse er udtryk for agens. Vos agens. 204. Ve vokser os ud af kategori (som begreb). Ve vokser os ud af Riget (som talemåde). 205. Ve ophæver derfor Riget som kategori og som talemåde. 206. Riget findes ikke mere.