Meditation over muggen mandarin
1457. Bevæger jeg mig udenfor erfares,
Hvordan alt andet også bevæger sig,
Lever, næres, nærmer sig hinanden;
At alt påvirker alt andet, også mig,
Bøjet over spanden med kompost.
1459. En muggen mandarin fra i fjor
Med bakteriepels og gær i vækst,
Et sneglespor af størknet slim,
Sandkorn hæftet fast til skallen;
Indeni, orange organer, tømt.
1460. Et chok af former i forvandling;
Det levende, det døde forenes,
Kroppens struktur hules ud:
Ribber, vener, kødet skrumper,
Ædes indefra, vokser udefra.
1461. Det jeg ser, skaber mig,
Det jeg skaber, skaber dem,
Det der er, har skabt sig selv.
Vi er hinandens vitale dele.
Alt lever, alt er.
Nyt i Index Titusind:
Erfaring ◦ 1457; Bakteriepels ◦ 1458; Vene ◦ 1459; Vitale dele ◦ 146.
Hjælme
Hjælme 1040. Sollys i sandet, Eftermiddag på milen, Skarp sol ind på skrå. 1041. Sandkorn med skygge, Børstet fint af nedslagsregn, Ru som månestøv. 1042. To strå af hjælme Lagt ned side ved side, Sløret let af sand. 1043. Ingen hånd, idé, Uden hensigt, skuespil, Kun til for sig selv. 1044. Det ordløse ah, Den kropsbårne lykke Fra åbne sanser. 1045. Mødet med noget Overdådigt uberørt Og menneskefrit. 1046. Sum af overflod Fra titusind års længsel; Al min DNA. 1047. To strå i sandet: Et billede, et minde, Uklart, halvt fossilt.
Landskabslinjer
Landskabslinjer 825. En formation af sangsvaner Kalder, svingfjer hviner, En blok af lyd; muskler, Hjerner i flugt over vand. 826. Hvert sekund, hver fiber, Alle nerver, hver celle. Svanen er ét samlet organ; Synergi i bevægelse. 827. Landskabslinjer passerer, Kaldes ud over luft og land, Svaner navigerer i flugt; Verden er os.
Fuldendt form
Fuldendt form 670. Dette er hvad jeg mener Er en fuldendt form: Liv, krop, sanser Metabolisme, miljø, Predation, reproduktion, Har udformet hinanden; Matcher og passer sammen. Alt levende: fast og løst. Evolutionært resultat.