Kategori: Edderkopper

Udgivet den

Agurkeedderkop

Klik for at forstørre billedet

Agurkeedderkop

1547.	Ieg er edderkop i smuk profil
        På enetræets skællede skud;
        Ieg er sprunget ud som klorofil.

1548.	Ieg dyrker min cool agurkestil,
        En æon ta’r det at se sådan ud;
        Ieg er edderkop i smuk profil.

1549.	Ieg matcher bladenes farvespil,
        Spinder mit hjul, ruller nettet ud;
        Ieg er sprunget ud som klorofil.

1550.	Min fangstmetode er immobil,
        Sex, enstrenget selvserveringsbud;
        Ieg er edderkop i smuk profil.

1551.	Akten er dog træls, tildels futil,
        Hvis ieg ædes af den sultne brud;
        Ieg er sprunget ud som klorofil.

1552.	Man lever længere som homofil,
        Og går aldrig parringstråden ud;
        Ieg er edderkop i smuk profil,
        Ieg er sprunget ud som klorofil.

Udgivet den

Digter i salviebusk

Digter i salviebusk

1397.	Få planter jeg savner mere
        Eller forventer så meget af,
        Få blade jeg længes efter,
        Eller blomster jeg venter på,
        Som dem fra salviebusken,

1398.	Ingen plante i haven
        Er mere elsket af humlebier,
        Omsummet uophørligt,
        Bestøvet og suget tør,
        Fra første til sidste blomst
        Fra solopgang til aftenstid.

1399.	Få planter har finere blade,
        Perfekt lodne at berøre,
        Komplekse at snuse til,
        Formfuldendt eliptiske
        Knoprandede, dungrønne
        At forundres over.

1400.	Ingen digter er lykkeligere
        End mig i min salviebusk,
        På udkig, som en digter skal,
        Efter livet herude og derinde,
        Men aldrig helt forberedt på
        Hvor fuldkomment det er;
        Så her er bare to, også dem:

1401.	En jagtedderkop i hvile;
        De to forreste benpar
        Forlænget som fangstarme
        Nervefyldte, klobestykkede,
        Giftkirtler måske, livsfarlig,
        Ubevægelig på et salvieblad;
        To skabninger i ro, fastholdt
        Fuldendte, et stort sekund.

1402.	En grøn bredtæge på vej
        Op over et salvieblad:
        Finkornet kamouflagefarve,
        To sorte øjenknapper står
        Som kontrast og kropsignal,
        Der opfanges af kameralinsen
        Og jeg, titusindtingsfinder og
        Buskafsøgende digter i felten:
        Fordi ting; det er noget man er.
Nyt i Index titusind:
Salviebusk ◦ 1397; Solopgang ◦ 1398; Loddenhed ◦ 1399; Digter ◦ 1400; Jagtedderkop ◦ 1401; Bredtæge ◦ 1402; Titusindtingsfinder ◦ 1402.
Udgivet den

Araknometri

Arachnometri

I

973.	Arachnometri er en figur:
        Min idé om verden 
        Og stedets morfologi.

974.	Mit net er et mønster
        Med sansetråde af silke
        Samlet i mit hoved.

975.	Græsstrå, stilke og net
        Forbindes i min hjerne;
        Sted og krop er ét.

976.	Ieg forstår mit sted
        Helt ud til kanterne
        Af mine nervebaner.

II

977.	Min idé er kemi og viden;
        Et stød centralt i kroppen
        Af vibrationer og sanser.

978.	Ieg har sanser for balance,
        Flader, spænding, vind,
        Retning, fart og fugtighed.

979.	Ieg har sanser for fjender,
        For han og hun og hensigt,
        For vejr, lys og farer.

980.	Ieg styrer mine tråde,
        Mine ben og jagtorganer:
        Ophæng, styrke og træk.


III

981.	Ieg svæver med tråde op
        Mellem kviste, strå og tag,
        Spænder bæretråde ud.

982.	Ieg fæstner tværtråde,
        Tester arachnometrien
        Og mit værk ta’r form.

983.	Ieg spænder ribber ud,
        Et stråleformet spind;
        Måler afstand og styrke.

984.	Hægter tråde sammen;
        Fra de yderste bæretråde
        I spiral ind mod midten;

985.	Otte ben i synkroni
        Holder fast, styrer tråde,
        Sætter fikseringspunkter;

986.	Tre eller fire par øjne,
        Dybdeskarpe og sultne;
        Hydraulik i mine ben.

987.	Ieg mønstrer min verden,
        Fornemmer den med fødder
        På et net af silkenerver.
 

Nyt i Index Titusind
Arachnometri • 973; Silke • 974; Hjerne • 975; Nervebaner • 976; Vibration • 977; Flade • 978; Vejr • 979; Jagtorganer • 980; Bæretråde • 981; Værk: edderkop • 982; Afstand • 983; Spiral • 984; Synkroni • 985; Dybdeskarphed • 986; Silkenerve • 987.
Udgivet den

Mejeredderkop

Mejeredderkop

882.	Ophængt under ben,
          tredelte fiberstrenge,
            luftbårne, lange.

883.	Med hvilke nerver
          og trådtynd muskulatur,
            med hvilke kræfter?

884.	Et mejer på lur,
          skræk i miniature,
            venter stillestøbt.

885.	Edderkoppekost
          fra spindler ude på rov
            til gab i midten.

886.	Er hun truet, straks
          går mejeren selv i sving;
            hvirvel, slør i gråt.

887.	Streger i luften,
          optimale neuroner;
            Sådan, æoner!
Udgivet den

Hvorfor har edderkoppen otte ben?

Hvorfor har edderkoppen otte ben?

835.	Til at holde sig fast i sit net,
        Bruger edderkoppen par nr. ét.

836.	Til at holde en spræller i ro
        Bruger hun især par nr. to.

837.	Par nr. tre til at rulle det ind
        I mange lag edderkoppespind. 

838.	Men hvis der er farer, der lurer:
        Fugle, hvepse eller andre, der truer,

839.	Da har hun et hemmeligt nummer,
        Der får fjenden totalt i fjummer:

840.	Så bruger hun nemli’ par nr. fire,
        Så hele spindet ryster og dirrer,

841.	Så hurtigt at hele nettet bli’r sløret
        Og hvepsen bli’r enormt forstyrret.

842.	Så næste gang du er ude i det fri;
        Kom tæt på spindet, gå ikke forbi.

843.	Brug en lille finger til at pirre;
        Måske trækker hun par nummer fire.
Udgivet den

Regnvåd flue

Regnvåd flue

757.	Det har regnet,
        Dråber hænger
        I spindelvæv.

758.	En edderkop
        Krabber sig op
        Ad sin snubletråd.

759.	Hun når byttet:
        En svirreflue
        Dingler livløst.

760.	Hun beføler den,
        Inspicerer og
        Omfavner den.

761.	Meget tæt på 
        Er fluen hul;
        Udsuget, tømt.

762.	Bagkroppen er
        Gennemsigtig
        Med sorte ribber.

763.	Så udtryksfuld,
        En edderkop
        Med otte ben.


Udgivet den

Myresværm

Myresværm

712.	Jeg træder ud på terrassen 
        En midsommerformiddag.
        Strækker ud og gaber op;
        Men hov; en viften i min mund,
        En lydløs flaksen for mit øje.

713.	Smækker gabet i, ser mig om;
        Det sværmer i luften herude,
        Sorte insekter med husblasvinger.
        Undrende tjekker jeg terrænet:
        Her er kravlende, levende strenge
        På havestolen og videre ud
        På hjørnestolpens espalier.
        Som detektiv følger jeg sporet
        Ned langs gitterværket og dér: kilden!
        Myreboet under nedløsbrøret.

714.	Jeg kigger tæt på denne insektarterie:
        Jo, det er myrer med vinger på.
        Ved endnu tættere eftersyn
        Ser jeg også meget små myrer
        I denne myldrende konvoj;
        Måske en tyvendedel i størrelse
        Af de kolossale vingemyrer.
        Det er arbejds- eller slavemyrer,
        Der pusler og passer dronningens
        Kæmpestore, kønsmodne afkom.

715.	Hele sommeren har de ekskaveret
        Rundt omkring mit nedløbsrør
        Og ud under terrassens klinker.
        Korn på korn af sand er båret op,
        Stablet på de voksende tuer,
        Mens klinkerne synker og tipper.
        
716.    Jeg har terroriseret boet før;
        Viftet truende, men dovent,
        Med mit økologiske arsenal: 
        Filtdug, opgravning, natron,
        Kogende vand og kaffegrums.

717.	Men nu: Bevingede myrer myldrer frem,
        En sort substans, der bobler op
        Mellem sprækkerne i terrassen,
        Fra myrebosystemet under mine fødder.

718.	Med magisk timing og koordination
        Går hele myrebyens sexarbejdere
        På vingerne i en sky af feromoner
        Til myresværm og masseparing.
        
719.	De følger de kendte myrestier, 
        Skubber, maser, hilser, smager. 
        Men gamle næringsveje duer ikke.
        Usikre på de nye vinger
        Finder de nye stier fremad,
        Indtil de ikke kan kravle højere op,
        Spreder vingerne og sværmer ud.

720.	En time senere er de alle væk.
        De parrede hunner er fløjet,
        De udtømte hanner er døde.
        Resten er spist af fugle, fanget 
        Af lurende edderkopper,
        Spiddet af rovinsekter.

721.	De befrugtede hunner
        Flyver ud for at bygge
        Nye myrekolonier
        Med medbragt forråd og æg.
        Hun fælder sine vinger,
        Nipper af dem selv
        Og fordrer resten til 
        Et nyt kuld puppeplejere,
        Der piler rundt i nye gange
        Med hvide æg i kæberne.

722.	Endnu en udvidet dag,
        Og her er hvad jeg så:
        Et generationsskifte 
        I et myredynasti,
        Der har eksisteret,
        Adaptivt, succesivt,
        Ved min havedør i årevis.
Udgivet den

Korsedderkoppeungens umwelt

Korsedderkoppeungens umwelt

532.	Korsedderkoppens 
        Klump af unger:
        Knappenålshoveder,
        Gul krop, sort bagsmæk.

533.	Udklækket i en klynge
        Af forgyldte knopper
        Ophængt mellem strå,
        Et træ eller blomsterkurve.

534.	Kom tættere på.
        Pluk en streng;
        Guldprikker spredes
        Ud langs fine tråde,

535.	Flydende bevægelser
        Suspenderet i olie.
        Tytktflydende slo-mo,
        En lydløs sprænging.

536.	Edderkoppekloden
        Spredes for sidste gang 
        Over gyngende broer
        Mod solnedgangen.
Udgivet den

Korsedderkoppens engangsknald

Korsedderkoppens engangsknald


512.	Et edderkoppehjul i laser
        Hæftet op på muren
        Ved min udhusdør.

513.	Edderkoppekonen troner 
        I sit gamle net,
        Klar, fed og farlig.

514.	Hvad ved vi om hendes
        Partnervalg og 
        Bedste engangsknald?

515.	Fanges han straks,
        Er han mest nyttig
        Som æggemad.

516.	Men hvis den næste
        Kan nå helt frem
        Til selve akten,

517.	Så har hun fået 
        Både i mulepose
        Og i æggesæk.

518.	En lille edderkoppehan
        Nærmer sig på friertråd;
        Forben fægter ud i luften.

518a.	Han plukker silkestrengen,
        Spiller op med gode vibes 
        Ned langs bæretråden.

518b.	Kæmpekonen lokkes frem
        Fod for fod; måler friertrin,
        Smager duft af han i luften.

519.	Befølende, befamlende
        Forsøger han at berolige
        Hunnens behårede ben.

520.	Men hun langer ud:
        Et svigefuldt stød
        Nedefra og op!

521.	Han ser det!
        Udløser livlinen
        I sit parringspendul.

522.	Den lille edderkop
        Kravler atter frem,
        Forsigtig, forførerisk.

523.	Han er overvågen, skarp,
        Besat af parringsiver
        Og suicidale pligter.

524.	Tilsidst når han
        Konens lådne klo
        Med kælne strøg.

525.	Dér ser han sit snit
        Og svinger sig op
        Bag hendes kæmpekrop.

526.	Lysten og bristefærdig
        Møder han hér
        Sin smukke død.

527.	Sperm ejakuleret, 
        Æg insemineret,
        Selvsakrificeret.

528.	Straks dekapiteret, 
        Fermt parteret,
        Til sidst kannibaliseret.

529.	Og jeg, som altid 
        Fascineret, nu også
        Poetiseret.
Drevet af WordPress