Et digitalt digtværk i real-time
Notat om skjoldtæge i haiku
1676. Biller og haiku
En sjælden kombination
Poet og panser.
1677. En stor løvtæge
Gelégrøn, rufus korsbånd
På digtervisit.
1678. Entré på blokken
Pointe sat på spidsen
Af min blyantstift.
1679. Gesandt fra haven
Af fornem skjoldtægeslægt
Ny titusindting.
1680. Billens metode
Beskrevet og beundret
I haikunotat.
Nyt i Index Titusind:
Panser ◦ 1676; Løvtæge ◦ 1677; Blyantstift ◦ 1678; Skjoldtægeslægt ◦ 1679; Billens metode ◦ 1680.
Billen og umbellen
1658. Hvem bliver ikke grebet
Ved synet af en blomsterbuk?
1659. Hvem bliver ikke betaget
Af en duftende umbel?
1660. Former, farver føjer sig
Synæstesi med alle sanser.
1661. Følehorn som teleskoper
Sort og leddelt symmetri.
1662. Bukkens elegante vinger
To dækblade af tobak;
1663. Set tæt på i makroskopi
Udsøgt mønster i punktur.
1664. Umbel af overflødighed
Et haveslør i hvidt.
1665. En vrimmel af insekter
I åbne miniatureblomster;
1666. Snabler sig frem i honning
Slikker, lytter og hvisler.
1667. Og jeg det glade skrummel
På kryb i sol og summen;
1668. Til audiens hos mesterbukken
På en skærm af skvalderkål.
Nyt i Index Titusind:
Blomsterbuk ◦ 1658; Umbel ◦ 1659; Synæstesi ◦ 1660; Leddelt ◦ 1661; Tobak ◦ 1662; Punktur ◦ 1663; Slør ◦ 1664; Vrimmel ◦ 1665; Hvisle ◦ 1666; Kryben ◦ 1667; Skvalderkål ◦ 1668.
Bukken kaldes på dansk tobaksfarvet blomsterbuk, hentet fra latinsk Alosterna tabacicolor. Bukken er beskrevet og navngivet for første gang af Charles de Geer (1720-1778), fremragende svensk-hollandsk entomolog og bibliofil. De Geers' hovedværk har den beundringsværdige titel Memoires pour servir a l'histoire des insectes, (kan oversættes som: Erindringer i insekthistoriens tjeneste), der udkom i otte bind i årene 1752-78. De Geer er bl.a. kendt for sine banebrydende udredninger om insekters betydning for blomsterbestøvning.
Det er i digtets sammenhæng en videnskabshistorisk ironi, at de Geer døde (tragisk tidligt) af podagra, altså den lidelse, som i middelalderen blev behandlet med skvalderkål og årsagen til at munke indførte urten i nordeuropa. Dette afspejles i plantens engelske navn goutweed og i det danske navn biskopsurt. (Se herom digtet OBPS - om Skvalderkål (1)).
Om billen og det skønne i sprogevolutionær betydning
1642. Tohundredemillioner års
Balance i blomsterbukken.
1643. En bille er artikuleret
Harmonisk ud i alle led.
1644. Tre par samordnede ben,
Seks totandede gribeklør.
1645. Bukkehorn af koniske led,
En biomekanisk triumf.
1646. Hvert led er sat i lejer,
Drejelige og sensitive.
1647. Moniterer enhver forstyrelse
I luftens kemi og molekyler.
1648. Retningssensor og gyrosans
Triangulerer objekter i fart.
1649. Vi ser mest kun maskiner,
Robotter og finmekanik.
1650. Vi har ingen organisk udtryk
For denne hyperorganisme.
1651. Entomologien, ære været den,
Beskriver hver del, hver celle
1652. Men helheden, skønheden,
Det jeg kalder det perfekte
1653. Evolutionære udtryk ligger
I billelegemets harmoni,
1654. For hvilket vi ikke deler
Andre ord end skøn og smuk.
1655. Verden skabte billen
Og billen skabte den.
1656. Vores egen afstamning
Skabte huller i sproget.
1657. Hvad andet kan jeg sige;
Resten er metafor.
Nyt i Index Titusind:
Blomsterbuk ◦ 1642; Bille ◦ 1643; Gribeklør ◦ 1644; Biomekanik ◦ 1645; Led ◦ 1646; Molekyle ◦ 1647; Gyrosans ◦ 1648; Robot ◦ 1649; Hyperorganisme ◦ 1650; Entomologi ◦ 1651; Skønhed ◦ 1652; Evolutionært udtryk ◦ 1653; Ord ◦ 1654; Skabelse ◦ 1655; Sprog ◦ 1656; Metafor ◦ 1657.
Klik for at forstørre billederne
Om at tælle mariehønens pletter
1568. Forvildet ind i huset
En minimy mariehøne,
Knappenålshovedstor,
Lækker olivenoliegul
Med sorte pletter på,
Overnattet i et petriskål,
Utrættelig i bevægelse,
Indtil langt om længe
Hun hviler, guffer lidt
På en vissen skærm
Af skvalderkål.
1569. Den syvplettede,
Som alle børn kender,
(Men hvor mange
har talt dens pletter
eller ved, at der er
mange flere slags?)
Den to-plettede,
Den ti-plettede,
Den tolv-plettede,
Den fjorten-plettede,
Den seksten-plettede,
Den nitten-plettede,
Den toogtyve-plettede,
Den syovogtyve-plettede,
Den øje-plettede,
Ale mellemvarianterne
Og fyrre arter flere.
1570. Og hvad er egentlig
En plet for noget,
Eller en plamage,
Og hvor sidder de?
Hvad med den stribe
Langs dækvingekanten,
Og hvad med dem
På forkroppen, brystet,
Pas på, det er et øje,
Og kan mariehønen
Skifte sine pletter ud
Som leoparden prøver på?
1571. Derfor et beskedent forslag
Til en obligatorisk time,
Sjov, lærerig, ikke let,
Eminent til gruppearbejde,
Selvlæring, erfaring og
Nysgerrighedsfremmende,
Fingerspidsstimulerende
Naturkulturforståelsesfag:
I dag skal vi tælle
Mariehønens pletter:
Vi laver grupper på tre,
Her er farveplancher
Og her er terrariet,
Hvor I kan se dem
Krybe rundt og rundt,
Værsgo, begynd bare.
P.S. En læser kan jo tælle med
På mariehønen hér,
Billens latinske navn nedenfor:
P.P.S. jeg blev syvogtres,
Inden jeg så min første.
Nyt i Index Titusind:
Mariehøne – nn-plettet ◦ 1568; Mariehøne – syv-plettet ◦ 1569; Dækvinge ◦ 1570; Naturforståelse ◦ 1571.
Violetrandet løber
1461. Aftenmørke jordsorte natbille,
Kropskanter lysende neonfarvet,
Løber gennem mørkets bjerge,
Stærk og sulten, et nervebundt.
1462. Vingeløs i fart på marathon rov,
Kemiske signaler knitrer på følehorn.
Rykvis og øjeblikkelig op i fart;
Knapsnap mekanik til start og stop.
1463. Og denne violette aurastribe,
Gådefuld genetik, overdådighed
Eller evolutionær skødesløshed;
Vi kan gruble i titusind år.
Den blå oliebille
1411. For sent til store billedag,
Men på ganske samme sted,
Kommer endnu en oliebille
På kryds af vores lille vej.
Jeg smider henrykt alt igen,
(en trækvogn, en kædesav)
Samler billen op og springer
Hundrede skridt til havebordet,
Haps, ind under petriskålen
Med hænder henna-plettede
Af kamp- og forsvarsstof,
Og dugen grøn af billebæ.
1412. Denne gang ved jeg mere:
Det natblå billeskær, og
Et indhak markeret i blåt
På bagkanten af forbrystet:
Her er den blå oliebille,
Levested mere skov end strand;
Følehorn med knæk eller knæ,
Så dette er en han.
1413. Jeg tipper ham ned i krukken,
Dækker til med låg af glas,
Her skal bedrives videnskab:
Jeg agter som billefarmer
At malke giften af ham.
Jeg griber ham i kuppelhænder
Giver ham en krablet rystetur,
Gentager en time senere med
Forventet frygt og billebæv;
Og dér; to klare, gule dråber
Sekret af giften cantharidin
På hans kampberedte knæ.
1414. Jeg slipper ham ud igen,
Han har ikke mange fjender,
Kun stortrappen til eksempel
Æder oliebiller for giften
Mod tarmkanalens parasitter.
Men pil nu ud i haven,
Her er bier nok at snylte på.
Jeg selv gør ingen bille ondt,
Langt mindre ku’ jeg drømme
Om en billeolieindvoldskur.
Store billedag
1403. En sort bille krydser min vej,
Mit held her på store billedag;
Jeg smider hvad jeg har ved hånden
(en tom trillebør, en skovl)
Samler billen op i kuplede hænder;
Lange ben skraber rundt derinde,
Kribler ud af alle sprækker.
1404. Jeg glemte helt at tænke på
Er den giftig, bider den,
Gi'r den eksem på hænderne?
Et kig ind på klem, og dér:
En lysende orange oliedråbe,
Stort som et knappenålshoved
På et af mange billeknæ.
Gift altså – selvforsvar.
1405. Jeg vipper børen op med foden,
Sætter billen ned i ladet
Og triller hjem i hast,
Limousinekørsel for biller;
Fart på, op på havebordet,
Under glas fra et petrilåg.
Kroppen er tre centimeter lang,
En bille så stor og bomstærk,
At den kan skubbe låget
Frem i ryk på havedugen.
1406. Billen er svagt selvillumineret,
Changerende i sort og blåt,
Sådan som kun biller kan:
En dyb og klar aftenhimmel
Med et skær af nymåneskin,
Som vi selv så det i nat.
Den er vingeløs og langbenet,
Dækvingerne er skrumpet ind
Til halv længde af bagkroppen,
Som et sort røvbaldegardin.
1407. To fine mørkebrune bånd,
Æstetisk kantet med gråt,
På tværs af bagkroppen,
Min vej til hurtig artsID:
Dette er den sorte oliebille.
Træffes kun hist og pist,
Lokalt, varmt, tørt, sandet,
Og helt fri for pesticider.
1408. Alene dens størrelse, sorthed,
Stopper enhver op på stedet,
Også jeg; i stor begejstring.
Se bare de lange følehorn,
Den smukke leddelte struktur,
Jeg vil sige: finmekanisk drejet;
Fordi følehorn fascinerer mig:
Deres opbygning og detaljer
Ned i allermindste led.
1409. Tid til at slippe væk:
Jeg sætter hende ned
I en frostsprængt havekrukke
Og ser hende kravle op i solen.
Den sorte oliebille er kendt:
Dens livscyklus og levesteder,
Snylten i solitære biers reder,
Den kemiske formel på olien,
Cantharidin, vortedræber,
Vabelfremkaldende gift:
På engelsk derfor blister beetle,
Og oliebille på dansk.
1410. Alt dette og mere kan læres
Til glæde og livserfaring.
Her blot en solvarm tak
Til billerne og alle biologerne
For en skøn dag at kigge med
På denne store sorte oliebilledag,
Herefterdags hver den 10. april.
Mariehøne
1392. Mariehøner flokkes frem
Af årets vinterdvale;
Viser sig i forårsolen
Ud på buske og blade
Op på bagevarme flader.
1393. Alle er syv-plettede,
Vores egen Coccinella:
C. septumpunctata,
Så er dét på vers,
Billefagligt forstået,
Men poetisk erfaret,
At 50 arter mariehøner
Lever her i landet,
Seks tusind på kloden;
Dog fandt jeg en to-plettet:
Sort, to gulddryp, død
På bordet i mit skrivelogi
Da jeg slog døren op
Som slut på eget vinterhi.
1394. Mariehøner varmer sig
Får gang i organismen,
Parer sig i flæng, i fart,
Ligner lidt et biluheld;
Karosserier tippet rundt.
Små pansrede kupler
Med toksiner i kroppen,
Sprøjtemidler i knæene;
Fæl, giftig og stinkende
For enhver forårskylling
Eller overdristig bille,
Der vover sig en bid.
1395. Mariehønen selv er glubsk
På rov med kindbakker
Kantet af store tænder.
Jeg har set dem i kamp
Mod fægtende myresoldater
På vagt ved bladlusfarme
Under æbleblade, rosenstilke,
Hvor lus holdes som malkedyr,
Slikket for søde ekskreter,
Endeløst afkomsudskidende,
Fostre inde i fostre,
Byttedyr for mariehøner,
Hvis de overmander myren.
1396. Medlem af insekternes
Allerførste klør fem,
Som børn lærer at kende
Før de kan tale rent:
Edderkop som ulækker
Myre som farlig, fremmed
Myg som blod og stik
Bi som mad og honning,
Mariehøne som ven.
1397. Den bobleformede bille,
Den skarlagensrøde farve,
Den sorte undervogn,
Med sprællende ben
Og rigtige vinger,
Se bare, de virker!
Med sit eget navn
Og et lille hedensk vers:
Alle børns første ritual
Om vejr og frugtbarhed.
Nyt i Index Titusind:
Mariehøne ◦ 1392; Vinterhi ◦ 1393; Paring ◦ 1394; Giftig ◦ 1394; Myresoldat ◦ 1395; Byttedyr ◦ 1395; Børn ◦ 1396; Frugtbarhed ◦ 1397.
Bøgehjort og billesmed
860. På en tur i haven, se:
En stor bille, helt sort.
Vend den om på maven,
Det er en bøgehjort.
861. Det er sent på sæsonen,
Billen er sløv og slidt,
Her midt i august,
Den dør nok om lidt.
862. Bøgehjorten er dyb sort,
Et suttet styk lakrids;
Glat som en rullesten,
Med drabeligt gebis.
863. Kæberne er kindbakker
Til kamp om mager;
De ligner hjortetakker,
Derfor er de hjortebiller.
864. Panser blankt som lak,
Med hundred bitte buler,
Mærker af en mikrohammer,
Banket af en billesmed.
865. To gule bånd på tværs:
Bag hoved og over taljen.
Følehørn med “knæk” på;
Det kan du kende dem på.
866. Billen bor i gammelt træ,
Lægger æg og graver gange,
Suger træ- og plantesaft.
I vores have er der mange.
867. Eghjort med kæmpegevir,
Største af alle hjorte.
Den eneste berømte bille;
Men den er død og borte.
868. Eghjorten uddøde hos os;
Den var uden levested.
Skove her er alt for pæne,
Uden døde træ’r og ved.
869. Læg brændeknuder i haven,
Træstubbe og kævler med.
Billerne skal nok komme;
Så er du en billesmed.
Jeg sluger med glæde min bille
807. Insekter trommer mod min hjælm,
Hårdere end regn, lettere end hagl.
Harker insekter op, kniber øjne tæt,
En byge af vinger, horn og ben.
808. Fremme er jeg levende af vinger:
Mikroinsekter myldrer på hele fladen,
Hår, hals, bluse, bukser, arme og sko.
Tre slags insekter ud og hjem igen.
809. En art er græsgrøn, kun millimeter lang;
Pukkelformet bagkrop som en edderkop,
På ballonfærd, eller båret af tordenvejr?
De iler, jeg kan ikke tælle deres ben.
810. Den anden er helt sort under luppen:
Dråbeformet bagkrop med udstrakt snabel.
Kølleformede følehorn og 1,5 mm lang.
En snudebille? Svært for mig at sige.
811. Den tredje art er en bille, fanget,
Belyst og besigtiget under luppen:
Brune og gyldne striber på langs
Fra hoved, forkrop til bagkrop.
812. Groft behåret overalt, som pels,
Med et gyldent drys på hovedet.
Et par store sorte øjne, sideværts.
Ingen følehorn, kun en snude.
813. Tre par kraftige, leddelte ben;
Bionicle lemmer i miniformat.
Sig det: som robot- eller panserben.
Betagende og bare 2 millimeter lang.
814. Bilister driver forbi på vejen,
Uvidende, med insektfrie forruder.
Men herude er der smat på panden;
Jeg sluger med glæde min bille.
Mjødurt og guldbasse
770. En stand af mjødurt:
Planter tæt med kvaste
Og flødehvide blomster.
Blomsterstanden er puffet,
Lidt lodden for øjet,
Hele blomsten virker sløret.
771. Sløret er et pudder
Af bitte hvide hår:
Blomstens støvtråde,
Kun millimeter lange,
Der byder op med pollen,
I den dovne sommerbrise.
772. En grøn guldbasse glimter
I blomstens hvide luksus,
Dækket af støvdragerdun,
Udstrakt, ubevægelig
På en seng af urtens skærme,
Honningberuset og varm.
773. Det tonede hvide skær,
Det gyldne grønne skin
Tilfredse i mættet lys;
En duftende blomst
En narkotiseret bille,
I en sommerskov.
Ådselgraver nicrophorus vespilloides
736. En gnaver er faldet om på stien,
Rundt sår i siden, struben åben,
Kroppen stadig hel, pelsen blød,
Hullet, hovedløs og nylig død.
737. Kindbakker eller næb har været her,
Åbnet dyret op, fjernet hovedet;
Hvid skindrand kantet grå med pels,
Et grauballegab i dyrets hals.
738. To ådselgravere arbejder hårdt
I kamp mod tid og grønne fluer.
De kravler op over gnaverbjerget,
På ryggen ind under kadaveret.
739. Kadaveret bevæger sig en kende.
Det buler op; først her, så der.
En klo løftes fri, bleg og stiv
Et lugubert farvel til dette liv.
740. Kadaveret flytter sig faktisk
En millimeter ud mod rabatten;
Jeg bøjer mig frem, overrasket,
Checker kloens position i gruset.
741. Tænk engang, lad billedet stå:
En bille på under et gram
Maser, bakser rundt på vejen
En vægt hundred gange sin egen.
742. Billen ligger under ådslet,
Endnu bøjeligt og bullent,
Stemmer op med alle tre par ben.
Byttet rykker sig: kan du se’en?
743. Det gælder om at nå den bløde jord,
Grave byttet ned, afpelse det,
Konservere det, præparere det,
Før ådselsfluer forurener det.
744. Jeg kunne pirke til gnaverkroppen,
Et skub, en tå til ådselbillen.
Men jeg vil se, hvad der sker,
Ingen selvgode gerninger her.
745. Jeg retter mig; empirisk, fattet.
Mens en hundelufter går forbi.
Hun finder mig ækel og ret makaber.
Men se bare her: den mindste skaber;
746. Navngivet efter de romerske bedemænd,
Vespillos, der begav sig ud om aftenen
For at samle slavelig og fattiglemmer;
En formidabel bille, jeg aldrig glemmer.