Fodspor i Laetoli 1624. Fossile fodspor i sand og sten Aftryk i mudder, vulkaners aske; Fortælling i sten og på papir Kræver oprejst gang og tæer. 1625. Fossile fodspor er historier, Forstenet vilje og energi Til oplevelse og handling, Fanget i et glimt, slettet. 1626. En tidlig tofod på farten Op over en mudderbanke, Vakler lidt, samler fødderne Finder balancen, sætter af. 1627. De ældste af alle fodspor: En voksen og en unge Side og side på en klippe: Fodsporene fra Laetoli. 1628. De har ikke travlt Ingen rovdyr truer dem, Den lille skridter ud, Hånd i hånd, vel nok. 1629. Et sted i urlandskabet Stopper de en stund; Tåspidser side om side, De vender sig mod øst. 1630. Her står de begge stille, Skuer ud i horisonten; En hed vind i ansigtet Tre millioner år siden. 1631. Den voksne peger ud I verdens første wow: I denne handling, nu, Opstår fortælling, digt. 1632. I er alle døde, Hominin Titusinde slægtsled borte. Jeg vil rejse til Laetoli Og stå ved jeres spor. Nyt i Index Titusind: Fodspor ◦ 1624; Fossil ◦ 1625; Mudderbanke ◦ 1626; Klippe ◦ 1627; Rovdyr ◦ 1628; Urlandskab ◦ 1629; Horisont ◦ 1630; Digt ◦ 1631; Hominin ◦ 1632. Billedet til venstre er fodspor formentlig af Paranthropos boisei , Koobi Fora, Kenya, ca. 1,5 mya, foto: Neil Roach. Billedet til højre er et aftryk formentlig af Australopithecus afarensis , Laetoli, Tanzania, ca. 3,7 mya, foto: Encyclopaedia Britannica.