Lovsang om vrimmel
1363. Med vrimmel skal landet leve
af alle væseners ret til at eksistere og vrimle så langt deres evner og genomer rækker i en overflod af måder og former og arter, der opstår ud af den almene vrimmel og går til grund igen som del i klodens selvskabte forandringer af land, hav, vejr og klima i en stabil rate af uddøende arter per én million år.
1364. Med vrimmel skal havet fyldes
af blanke fisk, side om side, bug mod finne, der trænges i fjorde og bugner i sunde og bugter, fylder floderne og dækker havbund, rev, undersøiske klipper og banker med farver, krebs, rejer, planter, anemoner, mikroskopiske alger, plankton og krill, der lyser som stjerners himmelhvælv i dybet, mens hvaler synger fra hav til hav.
1365. Med vrimmel skal jorden næres
af bakterier, amøber, celler, mikrofauna, springhaler, biller, orme, af flere former for liv, end noget andet sted på planeten; den sødt duftende, mørke, smuldrende, fugtige, kriblende, enzympotente muld; af planterødder, trærødder, vand, mineraler, et beskyttet og uforstyrret tusindårigt lag af gødning, energi og liv.
1366. Med vrimmel skal luften mættes
af fugletræk i mønstre, formationer, flokke, fortættet af stære, krydsende traner, våget af ørne, myldrende af sangfugle, havfugle, vadefugle, strandfugle, hønsefugle, svaler, flagermus, skyer af sommerfugle, fluer, guldsmede, millioner arter af svirrende insekter, muskuløse, åndende, flyvende væsener på trilliarder og atter trilliarder af vingepar.
1367. Med vrimmel skal mørket myldre
af titusinder arter af møl, natvinger, ugler, insekter, mus, gnavere, slanger, rovdyr, der trives med nattesyn, lugtesans, høresans i mørket, på flugt over nattehimlen under måneskin, på jordens magnetiske bølger; alle som lever og fylder den verden ud, vi ikke ser, men når morgenen kommer, lydløs, fyldt ud af lys, skal de alle være talte og kendte.
1368. Med vrimmel skal vandet rinde
med vandplanter, krebs, nymfer, frøer, fugle, elritser, aborrer, geder, laks, nymfer, vandrotter, bævere; med flodbredder fredet langt ind i landet bevokset med skov og enggræs, buske, planter, med sne og is, rislende rent hvert forår.
1369. Med vrimmel skal dagen vokse
sig stor, vid, åben af levende landskaber, sten og klipper gavmilde af mening, af kyster og bredninger og fjorde tilstede i os og vokset sammen med vores sanser; af bakker, dale, bjerge og regn og skyer i deres egne værdigheder, lysende foranderlige og altid nærværende; byer, huse, og alle os, forbundne til jord og vand og græs og træer, vores organismers bestanddele og vores tankers billeder og farver, der vokser ud af dagens vrimmel og genskabes hver nat i vores drømmevækst.
1370. Med vrimmel skal landet sikres
ved at halvdelen af landet gives tilbage til den fri vrimmel, ved at halvdelen af alle farvande fredes for fiskeri og forbrændingsmoterer, ved at frede alle søer, alle vandløb, alle åer sammen med vrimmelzoner flere hundrede meter dybe langs alle bredder, ved at frede alle kyster, gøre dem fri til vrimmel, ved at fjerne tusind slags gifte fra land- og havebrug, ved at fjerne kunstgødning fra alle åbne marker, formindske dyrehold ned til det antal, der kan opdrættes frit, ved at frede alle moser, forbyde salg af al spagnum og erstatte alt med kompost, ved at frede alle vådområder, stoppe pumperne, ved at erstatte al indpakningsplast med cellulosefilm, ved at lægge loft over antal husdyr, lægge fælles importtold på al konsumkød og omlægge ældrechek og børnecheck til en kostcheck, ved at ned- og omlægge den depraverede kød- pels- og burindustri, ved at genvrimle de biologisk halvdøde marker med al den levende vrimmel, som jord, vand og luft kan bære.
1371. Med vrimmel skal kloden atter genopstå
hvis intet skete og intet hjalp: efter udslettelse, forgiftning, oversvømmelse, formørkelse, lava, meteorer; efter den sidste olie er brændt, den sidste gas er spildt, den sidste storby er uddød, det sidste dyr er dræbt, det sidste træ er fældet, de sidste skrot er rustet op, de sidste stråler er falmet bort, da vil en ny vrimmel af nye arter, der kan leve i den nye atmosfære, på det øde land, vende tilbage; og da kan vi sige: guder og ånder, fred til dem, lad vrimlen komme, amen.
Nyt i Index Titusind:
Vrimmel ◦ 1363, Overflod ◦ 1363, Havbund ◦ 1364, Krill ◦, Amøbe ◦ 1365, Gødning ◦ 1365, Havfugle, Flagermus ◦ 1366, Gnaver ◦ 1367, Nattesyn ◦ 1367, Krebs ◦ 1368, Enggræs ◦ 1368, Bredding ◦ 1369, Dal ◦ 1369, Halvdelen af landet ◦ 1370, Kunstgødning ◦ 1370, Spagnum ◦ 1370, Kød- og pelsindustri ◦ 1370, Udslettelse ◦ 1371, Atmosfære ◦ 1371.
I erindring om Thorkild Bjørnvig (1918-2004) og især digtet Håbet fra digtsamlingen Abeguder, 1981. Herfra citeres:
Må den lov nedskrives
som lov for samfundet. Loven om retten for vrimlen på øer og stepper, i regnskov og vadehav, hegn, under tagryg – retten for planter og dyr til at være her på deres egne betingelser, ikke bare som materielt
Uundværlige, som fornøjelse, som fortæring til de bogstavelig talt er brugt op.
Der er pyntet land
Der er et pyntet land
856. Der er et pyntet land,
Opdelt af brede veje,
Med sprøjtet jord og vand,
Med sprøjtet jord og vand.
På hver en mark, på hver en ø,
Der renses op og drænes
I å og gyllesø,
I å og gyllesø.
857. De holder landet frit,
Heldragtsbeklædte kæmper,
Bevæbnede med gift,
Bevæbnede med gift.
Udstoppede og fint i glas,
Titusind arter ligger,
De gives ingen plads,
De gives ingen plads.
858. Det land endnu har skov,
En lille plet til moser,
Og lidt natur ved lov,
Og lidt natur ved lov.
Nu, svinefarme, korngeled,
Konsumlandskab og plæner,
Der kun bli'r ved og ved.
859. Det land vil snart forgå,
I pynt og kødfabrikker,
Vi kan og må afstå,
Vi kan og må afstå
Den halve del af kongerig’
Med dal og hav og hede,
Til de vilde, det fri,
Til de vilde, det fri,
Den halve del af kongerig’
Med dal og hav og hede,
Til de vilde, det fri
Til de vilde, det fri.
Mel: Der er yndigt land.
Bøgebuk
Bøgebuk
661. Hvem der har set en bøgebuk
Er et heldigt asen:
Vingedækket er blågrønt blankt.
Lange leddelte følehorn,
En hel kropslængde lange,
Fin balance på langs og på tværs.
Svulmende sorte muskeldråber
På rødlige overlår.
Brunt-orange forbryst
Og et lille sort hoved.
662. Vi erfarer i glimt,
Vi oplever i sekvenser,
Få sekunder lange.
Vores opmærksomhed
Er for det meste blind.
Men nu og da
Er situationen gunstig,
Og vi ser; rigtig ser.
663. Bøgebukken er der pludselig
Blandt brændestykker;
Spillevende, sky,
Men ikke bange,
Bare på vagt.
Et halvt minut
Og hun piler væk;
Finder vinterhi og lægger æg
I min brændestabel.
664. Jeg værdsætter øjeblikket.
En lille opvisning i
Biologiens uendelige variation
Over temaet insekter og biller.
665. Tilværelsen er ekspansiv,
Og min empati med biller
Er vokset lidt.
Det er hvad jeg kalder
En udvidet dag.
666. Jeg føjer bøgebukkens navn
Til den fælles postkasse
For kendte arter på grunden.
En fodgænger går forbi
Spørger mig: hva’ har du gang i,
Jeg svarer: årh, lidt praktisk biofili.
Lov om mellemartslig retfærdighed
Lov om mellemartslig retfærdighed
fremsat den 23. maj 2023
Kapitel 1
Natur, land, sprog og demokrati
385. $ 1. Naturen er bevidsthedens højeste stadie.
(1) Naturen er altid nærværende. Den omslutter vores sanser.
(2) Bevidsthed vokser frem af jorden og op af vandet.
(3) Det biologiske liv former det åndelige liv.
(4) Naturen er den tilspidsede fornemmelse af at leve.
386. § 2. Naturen er grundlaget for vores kulturelle og åndelige liv.
(1) Naturen er et samlebegreb for vores forbundethed til det
biologiske liv og landskaberne.
(2) Sproget er opstået af det fysiske og sanselige chok i
mødet mellem krop og natur.
(3) Naturen og sproget er et flux af gensidig genkendelse og
påvirkning.
(4) Natur og kultur er derfor et kontinuum.
387. § 3. Landet ligger i sproget og i de bedste verber.
(1) Landet er sit eget væsen og sit eget stedord.
(2) Landet indeholder alle fortællinger om tilblivelse og
undergang.
(3) Landet tabes og genfindes i hver generation.
(4) Hver generation må lære at tænke som landet.
(5) Landet lever, og landet er ligeglad.
388. § 4. Naturen er en uadskillelig del af vores demokrati.
(1) Naturen skal inddrages i alle demokratiske processer.
(2) Naturen er tilstede og begavet med personlighed og stemme.
(3) Naturen iblandt os er levende, i bevægelse og nådesløs.
(4) Det er sådan vi mødes: ansigt til ansigt.
Kapitel 2
Retten til at eksistere
389. § 5. Naturens ret til at eksistere anerkendes i den bestående
retsorden og omfatter:
(1) Retten til at udfolde sine naturlige evner og egenskaber.
(2) Retten til at udvikle sig naturligt som art eller
økosystem.
(3) Retten til genopretning ved skade eller ødelæggelse.
(4) Retten til erstatning for skadeforvoldelse.
390. Stk. 2. Naturen har ret til et rent, sundt og bæredygtigt miljø
på lige fod med mennesker.
391. Stk. 3. Naturens interesser er dem, der kan udledes af retten til
at eksistere.
Kapitel 3
Mellemartslig retfærdighed
392. § 6. Retfærdighed udvikles og udøves på tværs af artsskel og
bygger på principper om universel ligeberettigelse mellem arterne.
(1) Alt biologisk liv er sansende og udstyret med
selvbevidsthed.
(2) Alt biologisk liv har handleevne og er socialt
organiseret.
(3) Alt biologisk liv er værdigt i sig selv og i sit samfund.
(4) Alt biologisk liv er derfor berettiget til retfærdighed.
(5) Alt biologisk liv er etisk og moralsk ligeberettiget.
(6) Der er ingen riger; kun republikker.
Kapitel 4
Ejerskab til egne evner
393. § 7. Retfærdighed bygger på en anerkendelse af alle arters
ejerskab til egne evner.
(1) Ejerskab til egne evner udøves af alle levende organismer
i et givet økosystem.
(2) Ejendomsret er en ekstrem form for ejerskab, der udøves af
mennesker gennem direkte eller indirekte vold overfor
andre arter.
(3) Ejendomsret giver frihed til udfoldelse, men fører til
ulighed og lidelse.
(4) Selveje beskytter arternes naturlige udfoldelse og
ejerskab til deres genetisk arv.
(5) Selveje skal sikre en lige og retfærdig fordeling af
frihed mellem økosystemers frihed og menneskers
ejendomsret overalt hvor disse kommer i kontakt med
hinanden.
Kapitel 5
Naturlige vækstområder
394. § 8. Danmark eller dets successionsstat afgiver halvdelen af det
nationale land- og søterritorium til naturlige vækstområder senest
i 2030.
395. Stk. 2. De naturlige vækstområder inddeles i zoner for henholdsvis
vegetativ, regenerativ og økologiske vækst.
(a) Vegetative vækstzoner udlægges til biologisk vækst og
vegeteren hos mennesker til gavn for en robust
biodiversitet og den almene sundhed.
(b) Regenerative vækstzoner fremmer genetableringen af
funktionelle økosystemer til gavn for biosfærens værdier og
menneskers kulturelle og sociale udvikling.
(c) Økologiske vækstzoner fremmer økonomiske aktiviteter i
partnerskab med den selvejende natur til gavn for en
bæredygtig samfundsøkonomi.
396. § 9. De naturlige vækstområder og deres økosystemer ejer sig
selv. De er levende dele af naturgrundlaget og af det omgivende
samfund.
397. Stk. 1. Naturlige vækstområder indtræder i alle retlige forhold,
der vedrører deres eksistens og interesser, jf. § 6. De kan indgå
sædvanlige aftaler og retshandler, herunder opkøbe og sælge fast
ejendom, yde eller tilkendes erstatning, oppebære indtægter, samt
pålignes skatter og afgifter.
398. Stk. 2. Naturlige vækstområder varetager deres egne interesser
overalt i lovgivningen, i forvaltningen og ved domstolene.
Kapitel 6
Beskyttelse
399. § 10. Det er en national opgave at beskytte økosystemernes
naturlige udfoldelse og vores menneskelige efterkommeres behov og
livsbetingelser. Denne opgave er tæt knyttet til Danmarks
internationale natur- og miljøsamarbejde og folkeretlige
forpligtelser.
400. Stk. 2. De naturlige vækstområder har ret og pligt til at
beskytte sine økosystemer, landskaber og egenskaber.
401. Stk. 3. I beskyttelsen kan indgå begrænsning af eller forbud mod
bl.a. afvanding, græsning, kystsikring, høst af biomasse,
anvendelse og udledning af kemiske stoffer, biavl, jagt,
forringelser af fødekæder, råstofudvinding, dambrug, husdyrhold og
friluftsliv. Særligt for havområder omfatter beskyttelsen faunaen
på havbund og i vandsøjlen, forstyrrelser af havbundens tilstand,
fiskeri og sejlads.
Kapitel 7
Repræsentation
402. § 11. Hvert selvejende naturligt vækstområde repræsenteres af en
bestyrelse, der udpeges af Folketingets naturrettigheds¬udvalg.
Udpegningen følger reglerne om lokalrepræsentation i lov om
naturens selveje (tidligere lov om naturparker).
403. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer er bundet af principperne for
mellemartslig retfærdighed og varetager naturens rettigheder og
selvejets forpligtelser efter denne lov.
404. Stk. 3. De selvejende naturområder er repræsenteret i nævn, råd
og udvalg, der vedrører deres eksistens og interesser på
kommunalt- regions- og landsplan.
Kapitel 8
Udpegning, ejendomsforhold, mv.
405. § 12. Minister for naturrettigheder og klimakatastrofer
fremlægger for Folketinget en national plan for udpegning af
naturlige vækstområder efter § 8. Udpegningen følger procedurer i
lov om naturens selveje (tidligere lov om naturparker).
406. Stk. 2. Arealer efter stk.1 overgår til selveje ved lov, køb,
ekspropriation statslig forkøbsret, afståelse, fondsdannelse eller
anden privat aftale, der sikrer varig overdragelse af råderetten
over et givent areal.
407. Stk. 3. Staten ophæver ved lov alle hidtidige ejerforhold til de
naturlige vækstområder. Der ydes om nødvendigt erstatning efter
gældende regler for ekspropriering eller anden godtgørelse for
tab.
Kapitel 9
Værdi- og nytteregnskab
408. § 13. Der udarbejdes et periodisk nationalt regnskab for
økosystemers værdiskabelse og nytteeffekter for samfundets
økonomi, velfærd, livsvilkår og kultur.
409. Stk.2. Værdi- og nytteregnskabet udarbejdes i et samarbejde
mellem Biodiversitetsrådet, Klimarådet og det Økonomiske Råd efter
nærmere aftale mellem rådene.
Kapitel 10
Ikrafttræden og overgangsregler
410. § 14. Naturrettighedsministeren samordner og fremlægger for
Folketinget forslag til ændring af gældende love og regler af
betydning for gennemførelsen af denne lov. Loven burde også gælde
for Færøerne og Grønland.