Sporet i nord – dag 8
Mennesker ved vand
1520. Mekanisk slid, fattigt slæb:
To mølleskur, en hyttebolig;
En bundrem sat på brokker,
Sokler lagt på klippegrund,
Blokhus vægge i gammelt træ,
Et kighul ind, en lågedør;
Tag beklædt med birkebark,
Dækket tykt med tørv og græs.
1521. To gruttesten på en aksel,
En snegl af træ i gulvet,
Hvor strømmen ledtes hen
Fra en mosset plankerende;
Simpel slidske til styring
Af vandets fald og styrke.
1522. En opholdshytte, et ildsted,
To træbrikse med kanter på,
Et glughul i en midterkævle;
Røg, halm og stank af snavs
Dengang ved fossen i skoven:
Mølleren og hans unge hjælper,
Med sygdomme, tabte tænder,
Valne fingre i smeltevand.
1523. Jeg håber de fik en ungdom,
Latter, fjant, lidt lykke;
De materialer vi ærer i dag,
De redskaber vi stadig kender,
Ikke at glemme de ukendte døde,
Deres kundskab, deres håndværk;
Et gulnet grin, en skuttet ryg.