1633. Ofte når jeg sidder og læser Dybt i en lænestol i pejsekrogen, På min pind i lyst- og arbejdshuset, Eller på havebænken udenfor, Kommer en lille flue på besøg.
1634. Med lille, forstås meget lille, Et væsen kun millimeterstort; Kravlende op over siden Vandrer hun ind i min kultur; Min bogslummer forstyrres lidt, Forsigtigt ikke at lade bogen Smække hende død og flad, Et udsmattet bogmærkelig.
1635. En sen sommerdag i august Kom hun vimsende dér igen, Vejrende, virrende op på siden, Jeg venter, håber på et komma; Vær nu sød, gå ind i teksten, Så jeg kan få et ægte foto, Bare en kultiveret bagatel Til mig, på min mobil.
1636. Fluen må have et navn, Det første bekendtskabsritual På tværs af arternes skel; Hun er måske en halmflue Eller en fritflue, jeg ved ikke, Entomologer må hjælpe til, Men der er ingen tvivl, jeg ved, Når kommaet kommer flyvende, Som intertekstuelt insekt, At hun har navngivet sig selv: Dette er dværgkommafluen.
1637. Et godt og acceptabelt navn, Omend dværg er forkert, For hvis målestok gælder her? Også komma er forkert, For hvad er mere irrelevant Når man er i hendes fødder; Kun flue er måske korrekt, Men ok som kenningsnavn.
1638. Navne er til for vores skyld: Så kender jeg hende igen, Passer på når hun er på visit På bogens (genbrugs)papir Under det varmhvide lys. Samtidig, som poetisk pendant, Har videnskaben fået et match, En partner i fluegrammatik, Til dværgpunktumbillen.
Dværgpunktumbillen er en eksisterende art, der lider den ulykke at bære det rædsomme taxonomiske navn Baranowskiella ehnstromi, et mere fantasiløst, antropocentrisk og i særklasse uindlevet og selvfedt navn behøver man ikke lede længe efter. Dværgpunktumbillen er en fascinerende og nyligt indvandret art i Danmark, som udelukkende lever i en ildporresvamp, der igen udelukkende lever på piletræer. Billen er omkring en halv millimeter lang. Det danske navn er opfindsomt, men billen ligner faktisk mere et miniature ravfarvet udråbstegn, hvilket selvfølgelig er ligeså misvisende som at kalde en flue et komma.
