Hjernen er en grøntsag (1)

Hjernen er en grøntsag (1)

85.	Tanken sidder i hånden, der holder 
        om blyanten, pennen, grenen, griflen.
        Tanker laves med fingrene og dannes 
        med øjnene på den, der taster, trykker
        og sigter.

86.	En tanke er hæderligt muskelarbejde,
        et godt stykke sansearbejde, ja, hele 
        kroppen og alle sanser trækker, danner,
        slider og følger med når en tanke 
        udskilles.

87.	En tanke kommer af den krop, der laver
        den og den hjerne, der lægger indre 
        stemme til.

88.	Hjernen vil have det hele, den er et 
        hovent organ, der ønsker sig verdensgåden
        forklaret og behersket. Hjernen vil have 
        sin egen sfære, den higer efter evigt liv.
        Og vi vil inderligt og katastrofalt gerne
        føje den.

89.	Men hjernen er intet uden den krop, den
        er vokset op med og kan ikke adskilles 
        herfra, lige så lidt som ingen tanke kan 
        opstå af sig selv. Begge afrundes og 
        lægges tilbage i den jord, de kom fra, 
        og hvorfra de igen dukker op; omsat, 
        omformet og gendannet.

90.	Hjernen er en grøntsag. Svampene ved det.
        Ig ved det.