Tranen

Tranen

39.	Tranens skrald lyder ud over skovens 
        kroner; et ekko fra en evig tid. Spændt
        springer jeg udenfor og spejder op 
        mellem træerne i higen efter synet af den.

40.	Dér: En enlig trane, et bølgende gråt
        kors på en grå himmel. Vinger, hals og
        ben skønt forenet i form og styrke.

41.	En intelligens udformet af elementerne: 
        formet af jorden, lavet til vandet og 
        båret ind på vinden. En skabning der
        hellere ville uddø end ænse os et eneste
        blik.

42.	Og dog. Tranen er her igen i år. Nede ved 
        jorden kalder jeg min stille tak.