Ig

        Ig

22.	Ig er stedets geni. Ig er myrens spor 
        i sandet, fiskens skum i vandet. Ig er
        viljen i stilken og styrken i stammen.

23.	Ig er himlens farver, lyset form, og 
        stenen og jordens stoffer. Ig er væksten
        og veddet tekstur, amøbens hale og ormens
        mave.

24.	Ig er tingenes opståen og forgængeligheden
        selv. Ig er kødet og huden, tiden og
        mulden.

25.	Ig er den mægtige, lydløse morgen, ig er
        blæstens brus i træerne. Ig er lyden af
        titusind trilliarder vingeslag og den 
        sprøde raspen af billers gnaven i stubben.

26.	Ig er mødet mellem fingerspidser og 
        barkstruktur, mellem bare hænder og 
        pelsklædte kroppe, mellem åbne øje og
        blottede tænder.

27.	Ig er sansen for stedet, det faste og det
        løse, alt levendes erfaring om sine 
        vilkår. Ig er den viden, der er dannet, og
        den viden, der må komme. Ig er energien 
        mellem dyr og planter. 

28.	Ig er dér, hvor alting er, altid. Ig er
        gentagelse, genkomsten og gensynet, hver
        dag, hver nat. Ig er den biologiske 
        evighed.