Titusindkilometerstien

Titusindkilometerstien

        I.
1604.	Titusind år ad disse stier,
        Langs kyster ud over strande,
        Ind i bugte og fjorde på vej
        Op i landet, rundt om søer;
        Fulgte landskabets linjer
        Over højderygge dér, ned i dale,
        Op til udsigtspunkter kom vi
        Fra sumplandet mod syd,
        Fra højsletter mød øst, 
        Fra Anatoliens bjerge, 
        Fra Doggerlandet i vest;
        I titusind år gik vi her.

1605.	Vi kom ad stier, der knyttede 
        Bosteder og gravpladser sammen,
        Bragte skind, salt og glas,
        Metal, korn, slaver og uld
        Ad stier ud til ladepladser
        Og ulvene trak op på veksler,
        Mens folk vandrede af hærveje,
        Knirkende i hjulspor og hulveje,
        Skumplestier og sankepor;
        De titusind stier vi har gået.

1606.	Titusind kilometer stier gik
        Fra landsby til landsby, 
        Fra vig til vig, gennem skove
        Fra rydning til rydning
        Til helligdomme, offerpladser
        Tabusteder, helsekilder,
        Fra jordlodder til vandingshuller,  
        Fra vadesteder til gangbroer,
        På trinbræt til jernbaner,
        Langs fodspor ved marker og led
        Traskende langs skel og hegn,
        Til markeder, til skoler og til kirker,
        Forbi vandløb, moser og folde
        Stejlepladser og stader til bier
        Kom vi ad de fælles stier.

        II.
1607.	Titusind kilometer stier er ødelagt
        Markveje er pløjet op, nedlagt,
        Tilsået, befæstet og inddraget;
        Fodgængere og vandrere trængt ud
        Med skræmmeskilte, trådhegn, video;
        Marker rettet ud, skel lagt sammen.
        Kultur- og landskabsværdier slettet
        Gennem lovfusk og embedssjusk,
        Destrueret i digitaliering,
        Glemt når de gamle kort kasseres,
        Når gamle tingbøger stilles hen,
        Når landinspektørerernes kort 
        Med opmålte stier smuldrer bort.

1608.	Titusind kilometer asfalteret landevej
        Marker pløjet ud til rabatten,
        Kun en smal grøft, lidt græs
        Sprøjtet, støvet og saltet, hvor
        Busser kører veje i smadder;
        Her er kun bønder, biler og blæst.
        Intensivt agrarland kaldes det
        Stadig af stolte politikere,
        Selv ornitologer bruger ordet,
        Men hér er intet intensivt,
        Her er faktisk ikke en skid;
        Kun monokultur, nøgne flader,
        Åbne hegn og pivvind året rundt. 
        Folk i landskabet er fortrængt, 
        Kun biler og lastvogne i bevægelse,
        Med folk indeni, der har glemt
        Det land, der døde hér, indeklemt.

        III.
1609.	Lad os fejre titusind års vandring,
        Lad os indvie Titusindkilometerstien,
        Den sti, der binder landet sammen
        Fra den nordligste spids på Skagen
        Til den sydligste odde i Gedser;
        Fra vestkysten ved Blåvåndshuk
        Til klinterne på Stevns og Møn;
        Fra grænsen i Tønder Marsk
        Til Svendborg, Smålandet og øerne;
        Hele kysten rundt helt ud til vandet
        Op langs fjorde, vige og alle nor
        Overalt hvor vi lever, hvor vi bor.

1610.	Hér anlægges, åbnes, udvides,
        afmærkes, sikres og skiltes
        Den nye Titusindkilometersti,
        Hvor alle og enhver kan vandre
        Ad stier, der forbinder ethvert
        Sted, stad, landsby, kirke og sø,
        Landet rundt på fodgængerstier,
        Når bortses fra færger og visse broer,
        Uden på noget tidspunkt at berøre, 
        Uden på nogen strækning at betræde,
        Uden nogetsteds at gå på asfalt;
        Det er landets historie fortalt.

1611.	Langs alle landeveje udtages jord
        I bælter på 6 til 8 meters bredde;
        Der anlægges hække, rigtige vilde
        Fede, tykke biotahække, og
        Bag dem gangstier, cykelveje;  
        Lad mennesker komme ud i velvære,
        Lad os færdes allevegne, skærmet
        I tunneler af vegetation og meditation
        I fred, i sikkerhed, i overdådighed.

1612.	Den gamle Lillebæltsbro skal lukkes,
        Laves om til naturpark og faunapassage;
        Vi lægger jord og frø i de gamle spor
        Træer vokser op og ud af gitterværket,
        Og folk kommer rejsende langsvej fra
        For at se dette vidunder, denne økodom,
        Hvor kun en planche viser hvor primitivt
        Folk på denne egn engang har levet;
        Også jeg, for jeg har hørt og set 
        Larmende kæderaslen fra slavesjakket,
        Tunge lænker hægtet på gelænderværket
        Mens de slæbte sig op i grå uniformer
        Til udsigten fra broen i et bur af stål:
        Sådan døde vejen, sådan afled fantasien; 
        Men ikke sådan, ikke mere
        På Titusindkilometerstien.

1613.	Dette er målet og mindeværket,
        Nationalarven efter bedste evne, 
        Det stærkeste sammenhold
        Mellem menneske og natur,
        Det vi kan opnå hér, gøre nu,
        I denne tid, i vores verden:
        For floraen, faunaen, fungaen,
        Tilegnet vore fødders duelighed
        Og årstiderne pust af evighed.


Nyt i Index Titusind:
Landskabslinjer ◦ 1604; Sumpland ◦ 1604; Ulv ◦ 1605; Hulvej ◦ 1605; Vig ◦ 1606; Sti ◦ 1606; Markvej ◦ 1607; Fodgænger ◦ 1607; Agrarland ◦ 1608; Monokultur ◦ 1608; Klint ◦ 1609; Nor ◦ 1609; Titusindkilometersti ◦ 1610; Asfalt ◦ 1610; Biotahække ◦1611; Faunapassage ◦ 1612; Økodom ◦ 1612; Funga ◦ 1613; Fødder ◦ 1613.