1713. To stribetæger, Orangerødt i sort, Skjold mod skjold På mit havekrudt.
1714. En ivrig kopulator, Nyligt indvandret På billetrekket nord, En klimaindikator.
1715. Klatrer op og ned Som et hejseværk, Fast sammenkoblet, Forseglet tægesperm.
1716. Stærke linjer på ryg, En rand der matcher; Men prikker på bugen, Hvorfor egentlig det?
1717. Er fjender foroven Anderledes end dem, Der kommer fra neden, Og i så fald, hvem?
1718. Netop skjoldkanten Stribet rød og sort Ligner sku da noget, En menneskelig idé;
1719. Et farvestrålende Stink- og faresignal Og så meget andet Jeg ikke kan se.
1720. To spraglede tæger Gør ophold i haven, Hvor Store Billespor Krydser kontinentet.
1721. Det er min besøgstid, Jeg vil træde udenfor, Prise min skvalderkål, Stå stille og se med.
Note: Tæger er næbmunde, ikke biller. Jeg var fristet til at tilføje, at tæger strengt taget ikke er biller, men det er jo lidt det samme som at sige, at mennesker strengt taget ikke er neanderthalere. Lad det ligge. Begrebet Store Billespor skal beskrive den for os usynlige massevandring af biller (og andre insekter) på kryds og tværs over hele vores kontinent. Vi ser det det ikke, men et af sporene nordlige grene går lukt gennem min have, er jeg ret sikker på. Se også digtet Notat om skjoldtæge i haiku.
